Den kommer først i uge 12 i en forbedret version med Intel Atom N280, men alligevel har jeg haft fornøjelse af Eee 1002HA de sidste par uger.
Og det har været en fornøjelse. For med Eee 1002HA er Asus på vej med et comeback. Jeg har ellers synes, at særligt Eee 901 hurtigt blev overhalet af modeller som Acer One – og senest af Samsung NC10 og HP2140. Men sådan skulle det ikke være.
Min version er med N270, 160 gigabyte harddisk (5400 rpm), 1 gigabyte ram og Windows XP. Desuden er der 3 x USB-port, 1 x SD-slot og mikrofon- samt høreteleon-stik.
Jeg opgraderede dog hurtigt til 2 gigabyte ram, et SATA SSD-drev (intel X25-M) og Windows 7 – og bortset fra lidt problemer med grafikdriveren drønede maskinen bare afsted. Både ram og harddisk skiftes nemt via en luge i bunden.
Uden typiske Eee-fejl
Men vigtigst af alt, så er 1002HA uden de irritationsmomenter som Asus Eee PC’ere tidligere har haft. Det betyder at tastaturet er godt, fast og ikke gynger (men helt så godt som HP2140). At skærmen er klar og ikke grynet – og at maskinen ikke føles som billig plastik.
Faktisk er der ikke meget plastik over 1002HA, for overfladen er i alu og hele maskinens indtryk er, at der er tale om en lidt billigere udgave af den lækre S101. Men udover at prisen er omkring 1.000 kroner lavere, så vil mange nok ende med at foretræke de 160 gigabyte på harddisken i 1002HA i stedet for de 16 gigabyte mange S101′ere sælges med.
Det medfølgende batteri og strømstyringssoftware er desuden værd at nævne – og holder snildt maskinen kørende i mere end fire timer.
Skal jeg nævne noget negativt om Eee 1002HA til slut er det fraværet af et indbygget 3G-modem – det havde været en lækker detalje, gerne eventuelt som tilkøb.
Så pas på Samsung NC10 eller HP2140 (med den høje opløsning) -Asus Eee 1002HA er i samme klasse som jer.
Send indlægget som e-mail, eller tilføj det til sociale websider...
Læs artikler om: 1002HA,
Asus,
Asus Eee PC,
HP 2140,
Samsung NC10 |
Af: Lars Jacobsen |