Sti > Forside / Archive by category 'Tilbehør'

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Det bedste tilbehør til mininotes

4. marts 2009 | Kommentarer slået fra | Kategori: Tilbehør

px-610u-1En mininote er måske ikke så dyr, men begynder du først på tilbehør er der ingen vej tilbage.

I hvert fald ikke hvis du skal igennem hele listen, som PC World har opregnet i deres store og grundige gennemgang af tilbehør til din mininote.

I listen er der alt fra 3G-modems, over DVD-drev til smarte tasker. Så der burde være noget at blive inspireret af.

Du kan finde listen over tilbehør her.

Læs artikler om: , | Af: Lars Jacobsen |

Ekstra lagerplads til en lav pris

20. november 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Tilbehør, Tips & Tricks

Har du købt en Asus Eee PC med SSD-disk eller en af de andre mininotes med en lille lagerplads, så er det nu både let og biligt at få plads til flere billeder, film eller dokumenter på maskinen.

Prisen på flashram fortsætter nemlig med at styrtdykke.

Mininotes kan normalt udvides med både SD-kort og USB-diske. SD-kortene er normalt dyrere end USB-modellerne, men prisen er efterhånden kommet så langt ned, at de fleste kan være med.

Eksempelvis kan man nu købe en Kingston USB-nøgle på 16 gigabyte for under 200 kr. Og det samme gælder for et Kingston SD-kort på 16 gigabyte. Så har din Eee kun 8 gigabyte plads, så kan du for 400 kr. komme op på 40 gigabyte, hvilket skulle være rigeligt for de fleste.

Se priserne på edbpriser.dk:

USB-nøgleringe.

SD-kort.

H/T: IT-nørden

Læs artikler om: | Af: Kasper Hyllested |

Sådan får du 7 timers batterilevetid med Acer One

1. november 2008 | 4 kommentarer | Kategori: Acer, Anmeldelser, Hardware, Tilbehør, Tips & Tricks

På Mininote.dk er vi blandt andet udstyret med en Acer One med Linux. Det er en god lille maskine som vi er mere end glade for. Desværre lader det medfølgende 3-cellede batteri en del tilbage at ønske – og det klarer maksimalt 2½ time med Wifi tændt.

Acer har desværre været langsomme til at få et 6-cellet batteri på gaden og efter sigende bliver prisen også ret høj.

Vi har dog fundet et et uoriginalt 6600 mAh batteri på ebay.co.uk, hvilket dermed har tre gange så stor kapacitet som Acers oprindelige 2200 mAh batteri.

Den fristelse kunne vi ikke modstå. Og for 559 kroner inklusiv porto bestilte vi et eksemplar hjem. Batteriet ankom 88% opladet og vores interne indikator afslørede straks at det betøde mere end 6 timers drift.

Nu har vi brugt batteriet et par dage og vores skøn er, at med wifi og god knald på skærmen kan vi arbejde i omkring 6 timer. Uden wifi stiger den tid med cirka 40 minutter. Som altid kan andres oplevelse svinge – og i skrivende stund siger den lille maskine 56% ladning og 4:03 timer tilbage.

Bagsiden ved det store batteri er, at det stikker omkring 1½ centimeter ned under maskinen og dermed får den til at stå lidt skråt. Det er dog ikke noget som generer os voldsomt.

Vægten stiger dog. Så vores Acer One vejer nu 1.255 gram. Det gør den lidt mindre mobil – men til gengæld kan vi nu klare os uden at tage laderen med overalt.

De uoriginale batterier fåes i flere farver. Vores Acer er blå og mens det leverede batteri er mat-blå så stikker det ikke alt for meget ud.

Men alt i alt: Er du træt af lidt over to timers batterilevetid kan det være en god ide at besøge www.ebay.co.uk. Husk dog at det er nemmest at batteriet sendes fra et europæisk land (ingen told og moms) samt at Ebay-sælgeren skal have en god rating. Husk også at brugen af et uorignalt batteri er på EGET ansvar.

(billeder af Acer One med 6600 mAh batteri følger)

Læs artikler om: | Af: Lars Jacobsen |

Snowflake: Bedre mikrofon til din mininote

8. oktober 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Tilbehør

SnowflakeEt af de problemer, som tydeligvis plager mange mininotes, er kvaliteten af mikrofonerne. Om det er placeringen eller dårlig hardware kan være svær at afgøre, men det er hævet over enhver tvivl, at man ikke får en særlig optimal lydkvalitet, hvis man eksempelvis benytter Skype eller andre VoIP-klienter til webcam- eller lydsamtale. Eller hvis man eksempelvis benytter sin mininote som en slags diktafon.

Og det er jo faktisk en oplagt idé at bruge sin mininote til. Langt de fleste mininotes har i dag indbygget webcam, og flere af Linux-distributionerne leveres med eksempelvis Skype installeret.

Løsningen på problemet kan hedde Snowflake. Det er en lille mikrofon, som klipses på skærmens top og sluttes til en ledig USB-port. Der er ikke brug for hverken strøm eller ekstra drivere, og kvaliteten skulle være væsentligt bedre.

Prisen er ca. 69 dollars, men så er den til gengæld også så lille, at den let kan være med i tasken sammen med mininoten.

Se selv mere hos producenten.

Læs artikler om: | Af: Kasper Hyllested |

Gigant-batteri til Asus Eee PC

8. oktober 2008 | 4 kommentarer | Kategori: Asus Eee PC, Tilbehør

Asus Eee PC batteriBatteriet er et af de svageste punkter på mange mininotes. Få tusinde mAh holder bare ikke til lang tids drift – selv med en strømbesparende Intel Atom-processor. Men har men en Asus Eee 701 eller 900-model, så kan man nu få et batteri på hele 10.400 mAh. Og prisen er tilmed til at tale med. Blot 50 dollars.

Til gengæld skal man så ikke regne med, at maskinen er så bærbar, som man er vant til. Faktisk er batteriet gigantisk – både på størrelse og kapacitet, hvilket man kan forvisse sig om på de billeder, som en venlig blogger har lagt ud.

Ifølge samme blogger bliver vægten af maskinen forøget med næsten 50 pct., ligesom man får en skæv vinkel på tastaturet.

Til gengæld giver det gigantiske batteri også rigtig meget arbejdstid. Ifølge Ubuntu skulle der være op til 7 timer på et fuldt opladet batteri, men det kan meget vel tænkes, at man kan få meget mere ud af det.

Se billeder og andre informationer her.

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |

Skal Asus Eee være en spillemaskine?

13. august 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Asus Eee PC, Tilbehør

Eee StickI de fleste anmeldelser af mininotes som Asus Eee PC kan man læse, at de små maskiner kan det meste, men ikke spille spil.

Måske er det den slags udtalelser, som har fortørnet Asus-ledelsen så meget, at de har tænkt “Vi skal vise dem”. I hvert fald har Asus lanceret intet mindre end en trådløs game-controller som man kender det fra spilkonsoller.

Controlleren vil blive solgt i en pakke sammen med understøttede spil, når man køber den nye stationære Eee-box og visse udgaver af bærbare Eee PC’s.

Ganske som de trådløse controllere fra den populære Nintendo Wii, så vil Asus Eee stick, som de hedder, have en “motion detector” indbygget, så det ikke blot er tryk på knapperne, der registreres, men også de bevægelser, man laver med hånden.

Asus mener selv, at Eee Stick er velgenet til sports-spil, spil hvor der skal sigtes og skydes, samt spil, hvor der styres fra side til side, fx fly- eller racerspil.

På de 2 batterier, der skal i en Eee Stick skulle man kunne spille på sin Eee PC i 72 timer. Eee Stick kommer med en RF dongle, som sættes i PC’en. Den benytter altså ikke Bluetooth.

Asus “indrømmer” dog, at Eee Stick ikke er mere velegnet til Eee PC end alle andre computere – det vigtige er, at spillene er designet til den.

H/T: eeepc.dk

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

8 timers batteri til en Eee PC

2. august 2008 | 1 kommentar | Kategori: Asus Eee PC, Tilbehør

Batteri med 8 celler til Asus Eee PCEn mininote-computer er beregnet til at blive brugt overalt – også steder, hvor der ikke lige er et 220V-stik. Men batteriet holder ikke til en hel arbejdsdag.

Løsningen er et større batteri, og nu kan man få et med hele 8 celler (mod de normale 3) og en kapacitet på 8.800 mAh. Det skulle ifølge producenten give en Asus Eee 900 eller 1000 op mod 8 timers almindelig brug.

Batteriet koster tilmed kun $90.

Batteriet er udviklet af tredjepart, dvs. det er ikke Asus selv. Det kan betyde, at man bryder garantibestemmelserne, hvis man bruger batteriet på sin Asus Eee PC.

Det siger sig selv, at batteriet fylder mere end det medfølgende 3-cellede batteri. Faktisk en del mere. Samtidig er det også ret tungt. Men du får altså også 8 timers batterilevetid med i købet.

Batteriet kan købes på ebay.com

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Photosmart A630: Mobil printer

16. juli 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Tilbehør

HP Photosmart A630Har du brug for en mobil printer, så skal du måske se i retningen af HP’s nye Photosmart printer. Den er netop lanceret i USA, hvor prisen er $149.

Printeren er målrettet fotografering og kan printe i 4″ x 6″ og klarer et print i farve på 27 sekunder.

Vil man printe trådløst, så understøtter printeren også muligheden for Bluetooth (tilkøb), ligesom den kan køre på batteri (tilkøb).

Printeren vejer ca. 1,5 kilogram, og den sælges fra august. Hvornår og til hvad pris vi får den at se herhjemme, er uvist. Men bruger du din mininote til at redigere billeder på farten, kan det være et brugbart redskab at have med i bilen.

| Af: Kasper Hyllested |

Tilbehør til Asus Eee PC

11. juli 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Asus Eee PC, Tilbehør

Asus Eee PC SleeveSelvom vi stadig kun kan forudbestille Asus Eee PC i ganske få danske netbutikker, så kan man faktisk allerede købe tilbehør til den.

Linuxshoppen.dk har således fået en række tilbehør hjem til den lille maskine.

Det drejer sig bl.a. om en særlig taske (en sleeve), en biloplader, en ekstra strømforsyning, et 4-cellet batteri, en mus eller et DVD-drev, der sluttes til maskinen via USB.

Vi undrer os lidt over tasken, der på billedet minder meget om den, der fulgte med den Asus Eee PC 701, som vi købte sidste år. Betyder det, at vi ikke skal forvente, at der følger sleeve med til de danske 900-modeller?

Man kan se hele listen samt priserne på udstyret her

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk