Samsung N120 og N310 anmeldt
Samsung havde oprindeligt annonceret Samsung NC20, N120 og N310 til starten af maj. Men der er fortsat ingen modeller hos hverken os eller i butikkerne. Men imens kan du trøste dig med et par udenlandske anmeldelse:
Først har Liliputing anmeldt Samsung N120. De sammenligner den meget passende med Asus 1000HE da begge er modeller som ikke er små, men til gengæld kører langt på batteriet. Med liliputings brugsmønster når Samsung N120 en batteritid på seks timer, mens Asus 1000HE nåede syv timer i samme test. Alt i alt er indtrykket fra anmeldelsen, at der ikke er noget særligt ved Samsung N120 udover et pænt batteri og en lidt lettere model end Asus Eee 1000HE.
Næste test er Samsung N310 fra Laptopmag. N310 skiller sig ud ved at være beklædt med en gummiagtig overflade, hvad vi testede i april i Wien. Samtidig er designet ret unikt og præget af runde hjørner, et kæmpe Samsung-logo og et tastatur af ø-typen, hvor tasterne ligger hver for sig (kendt fra Mac / Sony Vaio). Laptopmag synes generelt at Samsung N310 er en fin maskine, men synes ikke at prisen på $479 matcher det lille 4-cellede batteri i en tid hvor 6-cellet er en standard. Karakteren ender på 3½ stjerne ud af 5.
Send indlægget som e-mail, eller tilføj det til sociale websider...
Læs artikler om: Samsung N120, samsung N310 | Af: Lars Jacobsen |

PC World har efterhånden været omkring de fleste aktuelle mininotes. Denne gang er det Samsung NC10s tur. Og den får meget ros.
Der har været tvivl om, hvorvidt Samsungs bud på en mininote, NC10, overhovedet kom til Danmark, men nu slår Samsung selv fast, at det kommer den. Og tilmed snart. Samsung lancerer sin mininote, NC10, på det danske marked i januar 2009. NC10 er især blevet rost for sit store batteri.



