Sti > Forside / Archive: februar 2009

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Mini-udgave af Windows 7 allerede til efteråret

27. februar 2009 | Kommentarer slået fra | Kategori: Nyhed

Microsoft vil lave en særlig, begrænset Windows 7-udgave til mininotes og gøre det let at opgradere til den mere omfattende – og dyrere – udgave. Microsofts taktik er ifølge Microsofts topchef, Steven Ballmer, at den begrænsede Windows 7 kun skal kunne køre et bestemt antal programmer på een gang, hvilket skal få brugeren til at betale for at få den fulde udgave, som mininotes godt kan køre. Det fortæller Berlingske Tidende.

- Vi skal have en høj markedsandel på mini-PC-markedet, slår Steve Ballmer fast. Han forventer, at salget af mininotes vil fortsætte med at vokse i takt med, at finanskrisen strammer forbruget.

Forlydender vil vide, at Windows 7 allerede sendes på markedet til efteråret. Microsoft selv har angivet januar 2010 som lanceringstidspunkt – tre år efter at Windows Vista blev sendt på markedet.

Nyhedsbureauet Bloomberg News har talt med Ray Chen, direktør for den taiwanesiske PC-producent Compal Electronics, som producerer bærbare PCer for Hewlett-Packard (HP) og Acer. Og ifølge ham bliver det i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, at de første PCer med Windows 7 kan købes.

Kilde: Business.dk

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Google tager kampen op med Windows XP

24. februar 2009 | 2 kommentarer | Kategori: Google, Nyhed

Windows XP vandt ret hurtigt kampen om at blive det foretrukne styresystem på mininotes. I begyndelsen var der ellers lagt op til, at det skulle blive den store chance for Linux. Men nu forsøger Google så at tage kampen op med Microsoft på denne platform også – i god tid inden Windows 7 er klar.

Googles plan er at deres Android-system, der i første omgang var tiltænkt mobiltelefoner, skal kunne bruges på mininotes.

Flere entusiaster har allerede demonstreret, at det er meget let at flytte Android over på minicomputere som Asus Eee PC. Det har sat yderligere gang i rygterne om, at Google selv gør klar til at tilbyde sit styresystem til andet end mobiltelefoner, fortæller ComON.

Og nu er det bekræftet, at der kommer mininotes med Android som præinstalleret styresystem. Det er chipfirmaet Freescale, som har planer om at sælge Android-kompatible processorer til mininotes fra næste kvartal. De første maskiner med Android skulle således være på markedet om få måneder.

Freescale præsenterede sin første processor til mininotes i sidste måned, i.MX515 med fem kerner, som er baseret på et ARM-design. Markedet er ved at blive delt mellem Intels Atom-processorer og chips baseret på ARM Cortex A8-arkitekturen. Freescale satser på ARM og lover blandt andet en længere batterilevetid på otte timer, mindre varmeudvikling og dermed intet behov for blæsere og sidst men ikke mindst lave priser.

Det skulle ligefrem være muligt at få prisen for computeren ned på de magiske 100 dollar.

Et vigtigt element for at få totalprisen ned er prisen for styresystemet – og her kommer så det open source-baserede Android ind i billedet. Dermed kan producenterne spare licensomkostningerne til Microsoft for Windows. I dag betaler man omkring 40 dollars for en licens til Windows XP, når man er producent af mininotes.

Foruden Android vil Freescale også understøtte styresystemer fra Phoenix Technologies og Xandros. Freescales platform understøtter allerede Ubuntu Linux.

Det store spørgsmål er så, hvem der er interesseret i at fremstille en mininote med Freescales processor og Googles styresystem. En mulig kandidat er Asus-datterselskabet Pegatron, som viste de første prototyper med i.MX515 på mobilmessen i Barcelona i sidste uge. Her var styresystemet dog ikke Android, men en anden variant af Linux.

Det kan også betyde medvind for Android – men styresystemet har stadig en række begrænsninger, som gør det uegnet til større computere. Herunder at alle programmer som brugeren installerer skal være skrevet i Java specifikt til Android.

Man kan altså ikke installere Microsoft Office-pakken på sin computer med Android, ligesom andre applikationer som fx netbank eller virksomhedsspecifikke programmer ikke kan køre.

Kilde: ComON.dk

Læs artikler om: , , , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo S10e får lunken anmeldelse

23. februar 2009 | 9 kommentarer | Kategori: Anmeldelser, Hardware, Lenovo, Nyhed

Hvis ikke du allerede har set det, såer der en test af Lenovo S10e på PC World.

Anmeldelsen er ikke udpræget begejstret og udnævner Lenovo S10e til en standardvare – det vil sige hverken værre eller bedre end så mange andre mininotes.

Det er en skuffelse for dem af os, der troede at Lenovo- og Ideapad-navnet ville betyde en særlig maskine. Men det er der ikke noget der tyder på.

PC World ender med at give S10e karakteren 3 ud af 6, hvilket er pænt men absolut på det jævne.

Kvalitetsbevidste købere bør, efter vores mening, pt. gå efter en Samsung NC10, en Eee S101 – eller vente lidt og købe en HP 2140 eller en Eee 1002HA. Den sidste skrives disse linier på – og det ligner et comeback for Eee-familien.

| Af: Lars Jacobsen |

Dell vil have netbook-navnet

22. februar 2009 | Kommentarer slået fra | Kategori: Dell, Nyhed

Vi har tidligere fortalt, at Psion gør krav på navnet “netbook”, som efterhånden er blevet synonymt med de små bærbare computere som Asus Eee PC, Acer Aspire One osv. Men Psion kaldte altså en af deres små håndholdte computere for “netbook” mange år før Asus tænkte på Eee PC.

Men Dell mener ikke, at Psion har ret til navnet, og derfor har computer-gigantensendt en ansøgning til de amerikanske myndigheder om en annullering af Psions trademark, med henvisning til at selskabet ikke længere anvender ordet netbook til noget.

Psion søgte i 2006 om fortsat trademark af ordet, men Dell påstår, at ansøgningen er sket på et falsk grundlag og derfor er ugyldig. Reaktionen kommer oven på Psions krav om, at computerproducenter og forhandlere skulle stoppe med at bruge ordet senest den 31. marts i år.

Nu skal det amerikanske patentkontor afgøre sagen, en sag der forventes at kunne vare i over et år.

Kilde: newz.dk

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo S10 får storebror: S12

17. februar 2009 | 3 kommentarer | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo S12Lenovos nye IdeaPad S20 får en 12 tommer skærm og bliver leveret med Windows XP, der efter sigende skal drives frem af Intels Atom N280 processor, og deres GN40 chipset. Prisen kommer til at ligge tæt på 600 dollar – altså omkring 3500 kroner i USA. Det fortæller aod.dk.

Lenovo må regne med at sætte prisen lidt højere end ellers tiltænkt, da de må betale mere for Atom-processoren hos Intel, end hvis de ville bruge cpu’en i en mindre bærbar. Intel har nemlig bestemt, at man får en prisfordel, hvis den sidder i en lille netbook, frem for hvis man bruger den i en model med større skærm – formodentlig for at tilskynde pc-producenterne til at bruge for eksempel Core 2 Duo i deres større maskiner og holde Atom-cpu’en i netbooks. Det skriver Digitimes.com.

Men det er muligt det kan betale sig for Lenovo at betale lidt mere for cpu’en for at undgå den benhårde konkurrence, der er på markedet for netbooks med 10-tommer skærme. I hvert fald bliver det spændende at se om Lenovo kan følge succesen fra S10 op.

Kilde: aod.dk

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |

Opgrader din mininote

8. februar 2009 | 13 kommentarer | Kategori: Hardware, Spørg Læserne, Tips & Tricks

lenovo-s101Vi har lige fået en Lenovo s10 ind på mininote som vi er ved at lege lidt med. Umiddelbart lever den ikke helt op til vores forventninger til en Lenovo, men den har en god detalje: Under et låg i bunden er der direkte adgang til harddisken på 2,5″ tommer og den enlige RAM-klods. Så det vil være en smal sag at opgradere til f.eks. 2 gigabyte RAM og en 320 gigabyte harddisk eller et SSD-drev.

Det fik mig til at tænke på hvad modeller der ellers er nemme at gå til når indmaden skal forbedres. Jeg har prøvet at samle en oversigt her – er der nogen som mangler, så smid en kommentar så vi kan blive klogere:

Acer Aspire One: Håbløs. Jeg har personligt skilt min Acer One (Linux) ad flere gange og for at sætte mere RAM i skal keyboard, kabinet, wifi-kort og til sidst motherboard løftes ud. Kun for den avancerede brugere. Se guide til at skille Acer One helt ad her.

HP2133: Ikke nemt, men til at klare. Se en guide her.

MSI Wind: Middel til nem. Se PC Worlds guide til opgraderingen her.

Lenovo s10: Nem. Der er en plade i bunden som giver direkte adgang til både hukommelse og harddisk. Se billedet her.

Samsung NC10: Nem. Der er efter sigende indbygget en låge i bunden til hukommelsen. Se guide her. Vores nc10 er på kontoret, så vi kan ikke bekræfte det – update følger.

…men hvad med Eee 901 eller LG X110? Skriv en kommentar hvis du har prøvet det eller ved hvordan.

Læs artikler om: , , , , , , | Af: Lars Jacobsen |

Ny kerne på Acer Aspire One med Ubuntu

8. februar 2009 | 4 kommentarer | Kategori: Acer, Tips & Tricks

kernelindex_5Som jeg tidligere har beskrevet (se her), er Ubuntu 8.10 en god Linux distribution på Acer Aspire One. Fra starten understøtter distributionen langt hovedparten af hardwaren i Acer Aspire One og kører med ganske små tilpasninger godt og stabilt.

Der er dog enkelte mindre ting som ikke fungerer 100 % “out of the box” (se en fuldstændig liste her). En af grundene til det er bl.a., at det pågældende hardware ikke er understøttet i den kerne (Kernel version 2.6.27.10) som udgør “hjernen” i Ubuntu 8.10. Til forskel fra Windows er det i Linux-kernen at langt hovedparten af hardwareunderstøttelsen findes i Linux. Det er kun i relativt begrænset omfang, at man bruger eksterne drivere.

Dette er dog ikke det store problem. Linux-kernen udvikles hele tiden og er relativ nem at opdatere. Lige før jul kom en ny version (version 2.6.28) som blandt en masse andre gode ting (se her) nu også understøtte en række af de småting der mangler på Acer Aspire One.

Ubuntu har endnu ikke officielt frigivet en 2.6.28 kerne til Ubuntu 8.10, men en entusiast under navnet SICKBOY har compilet en version specielt til Acer Aspire One.

Du kan på denne side hente de to filer der er nødvendigt at opgradere (linux-image og linux-headers). Du installerer dem ganske enkelt ved at dobbeltklikke på filen fra dit skrivebord og følger instruktionerne på skærmen. Nemt og ligetil.

Husk at denne kerne KUN virker på Ubuntu. Du kan IKKE bruge den på Linpus distributionen som følger med maskinen.

Held og lykke. Det er afgjort “besværet værd”.

Læs artikler om: , , | Af: Benny Damsgaard |

Acer One 10,1″ til Danmark snart

6. februar 2009 | 5 kommentarer | Kategori: Acer, Hardware, Nyhed

Acer One har solgt rigtigt rigtigt godt over det meste af verden. Men i stedet for at ligge på den lade side følger Acer trenden mod større skærme med en 10,1″ model.

Vi har snakket lidt med Acer, som afslører at de første leverencer af Acers 10.1″ Aspire One kommer til Danmark i slutningen af februar. Prisen er endnu ikke helt fastsat endnu, men der kommer flere varianter i forskellige farver (blå, hvid, sort og rød) samt med og uden indbygget 3G baseret på følgende to konfigurationer:

10.1″ LED CrystalBrite, Intel® Atom N280 1.6Ghz, 1x1GB DDR2, 160GB 5400rpm, 802.11bg, 5-i-1 cardreader + SD storage cardreader, 3 cell Li-Ion, CrystalEye webcam, Protection case, Windows® XP Home, Office Trial

10.1″ LED CrystalBrite, Intel® Atom N280 1.6Ghz, 1x1GB DDR2, 160GB 5400rpm, 802.11bg, 5-i-1 cardreader + SD storage cardreader, 6 cell Li-Ion, Bluetooth 2.0, CrystalEye webcam, Windows® XP Home, Office Trial

Bemærk i øvrigt at der er tale om Intel Atom N280 i stedet for den N270, som vi i dag ser. N280 skulle efter sigende have en hurtigere bus-hastighed og følges af et nyere motherboard chipset.

Læs artikler om: , | Af: Lars Jacobsen |

Galleri: Samsung NC10

5. februar 2009 | 22 kommentarer | Kategori: Galleri, Samsung

Så har vi også fået taget en stak billeder af Samsungs mininote, NC 10, der netop er kommet på det danske marked.

Anmeldelse følger, indtil da kan man studere maskinen nærmere her og stille spørgsmål i kommentar-feltet.

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Galleri: HP 2140 Mini-note

4. februar 2009 | 8 kommentarer | Kategori: Galleri, HP

Vi har været så heldige at få fingrene i en tidlig version af HP’s nye mininote, HP 2140. Vi tester og afprøver stadig maskinen, men har taget en masse billeder af maskinen, som du kan se i nedenstående galleri.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at skrive en kommentar – så skal vi prøve at svare så godt som muligt.

Læs artikler om: | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk