Sti > Forside / Anmeldelser, HP / De første anmeldelser af HP Mini 2140

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

De første anmeldelser af HP Mini 2140

31. marts 2009 Kategori: Anmeldelser, HP

HP 2140HP annoncerede i sidste uge, at afløseren til deres populære 2133 Mini-note er kommet på gaden i Danmark. 2140′eren er målrettet business-segmentet, og er da også noget dyrere end de fleste andre mininotes. Til gengæld får man også en del mere.

For det første er den lavet et aluminium og magnesium kabinet og ikke det sædvanlige plastic. Derudover har den et tastatur, der kan tåle, at man spilder lidt væske. Der er et ExpressCard-slot og harddisken er beskyttet mod fald af et indbygget accelerometer, der måler, om computeren er i fald og automatisk slukker for harddisken for at forebygge dataskader.

For de fleste business-kunder vil det også være en stor fordel, at man selv i høj grad kan tilpasse maskinen med alt lige fra styresystem (Linux, XP eller Vista) til batteri, RAM, harddisk/SSD og andet. Man kan eksempelvis vælge enten et 3-cellet eller et 6-cellet batteri, ligesom man kan udstyre den med enten en eller to gigabyte RAM – allerede når man bestiller den.

HP 2133 havde en Via-processor, men har nu givet efter og benytter Intels Atom N270 Diamondville-processor. Via-processoren gjorde, at HP 2133 blev kendt som den hotteste mininote, simpelthen fordi den blev så varm, at den var svær at have placeret på lårene. Den nye 2140 skulle have løst det problem.

Samtidig er skærmen blevet opgraderet fra 8,9 tommer til 10,1. De billigste modeller har en skærm med en opløsning på 1024 x 576 pixel display, men der kommer også en model i april med en rekordopløsning på 1366 x 768 pixel. Netop opløsningen var et af 2133′erens helt store fordele, og de fleste anmeldere roser HP for at have holdt fast i netop muligheden for høj opløsning på en lille skærm.

Vi har fundet to udmærkede anmeldelser af HP Mini 2140, som man kan læse her indtil vi selv får fingrene i en model og får skrevet en dansk anmeldelse.

Læs lilliputing.com’s anmeldelse her.
Læs laptopmag.coms anmeldelse her.

Se også vores galleri med billeder af HP 2140 her:

Læs mere om: ,


4 svar til “De første anmeldelser af HP Mini 2140”

  1. Rikke Says:

    ved ikke om indlægget er det rigtige sted, men er i et dilemma. Jeg er den glade ejer af en hp mini 2140, og har forgæves forsøget at installere min printer. så opdager jeg at min skærm ikke kan indstilles til 800×600 som installationen kræver.
    Hva kan jeg gøre? er det alle mini bærbar der har det problem? kan må få et program eller en printer der kan bruges til mini bærbar???


  2. Kasper Hyllested Says:

    Det var en interessant problemstilling, som jeg har oplevet med 3′s mobile bredbånd tidligere. Er det en HP-printer? I så fald ville jeg ringe til HP’s support og spørge, hvad de mener, man skal gøre :-)

    Umiddelbart vil jeg dog mene, at man burde kunne finde driver-filerne på en anden PC, hvor printeren er installeret – kopiere dem over på en USB-pind og installere driverne derfra, når Windows spørger efter drivere til ny hardware. Men det vil nok kræve, at du har et godt indblik i, hvilke filer, der skal kopieres over – og hvor de ligger henne.


  3. Rikke Says:

    jo det er en hp printer. men jeg har også installetions cd’en til printeren. kan sagtens åbne installationen og den går i gang, men så melder den at skærm området ikke har det rigtige format!


  4. Kasper Hyllested Says:

    Hvis du har CD’en, så kan det tænkes, at du bare kan lade Windows hente driverne direkte fra CD’en og ikke bruge installationsprogrammet. Det giver ikke alle de smarte muligheder for udskriftsstyring, men du vil kunne printe fra din PC. Brug “Søg efter ny hardware” og “Jeg har en driver”.











  • RSS PocketFreak.dk