Sti > Forside / Nyhed / Billig mininote kører på almindelige AA-batterier

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Billig mininote kører på almindelige AA-batterier

13. maj 2009 Kategori: Nyhed

EdubookMininotes skal være billige, og det kræver, at man som producent ser på alle dele af maskinen og prøver at finde de billigste alternativer.

NorthTec har gjort netop det. Deres nye Gecko EduBook-model (der er målrettet uddannelsesverdenen) bruger billige komponenter hele vejen rundt. Processoren er XCore86 1GHz SoC (system on chip), hvor RAM’en (op til 1 GB) er loddet direkte på processoren.

På overfladen ligner den de fleste andre mininotes. Skærmen er på 8.9 tommer, 1024 x 600 pixel og processoren har en clockfrekvens på 1 GHz. Og selvom det ikke er den klassiske Intel Atom-processor, så skulle denne kunne følge med både på hastighed og ikke mindst på strømforbrug, som er meget lavt.

Og netop det lave strømforbrug gør maskinen interessant. For EduBook’en kan nemlig køre på otte stk. helt almindelige AA-batterier. Sådan nogen kan man købe ganske billigt – også i genopladelige udgaver. Et almindeligt Li-Ion-batteri til bærbare computere kan let koste adskillige hundrede kroner, og ved at spare denne udgift væk, så kan maskinens pris faktisk komme ned på ca. 200 dollars – uden Windows XP, men med Linux og med blot 256 MB RAM. Men 200 dollars er også en meget lav pris.

Læs mere om EduBook’en her



Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk