Sti > Forside / Nyhed / Første indtryk: Asus Eee 1008HA

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Første indtryk: Asus Eee 1008HA

5. juli 2009 Kategori: Nyhed

Apple har indtil videre holdt sig fra at producere netbooks. Måske fordi fortjenesten på de små enheder er for lille og konkurrencen på markede for barsk.

Og med Eee 1008HA er konkurrencen endnu barskere, for det er en generelt helstøbt enhed.

Specifikationerne er de sædvanlige med Atom N280 processor, 1 gb ram, 160 gb harddisk og en skærm på 1.024 x 600 pixels.

Til gengæld er designet lidt anderledes end vi kender det. For Asus har lavet runde hjørner, bløde former og en enhed som er slank – men virker slankere på grund af designet.

Den slanke linie betyder at enheden kun har 2 USB-porte – og at de er skjult bag klapper på siden. Det samme er stik til høretelefoner, mikrofon og netstik. VGA-stik er der ikke plads til, men til gengæld følger der en dongle med. Den er monteret i et hulrum i bunden med en magnetkontakt og virker holdbart.

Det komptakte design (a la HP Mini 1000) betyder også at du ikke selv kan skifte batteri, ram aller harddisk (ikke nemt i hvert fald). Batteriet holder i øvrigt 3 til 5 timer alt efter brug.

Tastaturet er godt, skærmen klar – men ikke super lysstærk, byggekvalieten er også ok.

Vi ville dog ønske at Asus havde lavet en version i aluminium – som med Eee 1002HA eller S101, også selvom vægten var gået en smule op. Ikke fordi 1008HA er dårlig på nogen måde, men fordi det havde været et ekstra plus.



Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk