Sti > Forside / Acer / Acer Aspire One med 1.000 kr. i tilskud

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Acer Aspire One med 1.000 kr. i tilskud

27. august 2008 Kategori: Acer

Acer sender torsdag i denne uge Aspire One mininote på gaden i Danmark. Firmaet har indgået et samarbejde med 3 om, at maskinen kan sælges sammen med mobilt bredbånd og dermed bliver kontantprisen 1.000 kr. lavere. Det skriver ComON.

Som udgangspunkt koster Linux-modellen 2.299 og Windows-modellen 2.799 kroner. Men hvis man køber en pakkeløsning, kommer købsprisen for en Windows-udgave helt ned på 1.699 kroner. Det indebærer, at man også køber mobilt bredbånd hos 3 i seks måneder, hvilket koster yderligere 299 kroner om måneden i den periode.

Aspire One er Acers første bud på en mininote. Den måler 24 x 17 cm, og Linux-versionen har en vægt på under et kilo.

Blandt de andre specifikationer kan nævnes 802.11b/g WiFi, Intel N270 Atom processor og indbygget webcam. Linux-versionen har kun 512 MB RAM og 8 GB NAND Flashmodul. Derimod har Windows XP-versionen 1024 MB RAM og 120 GB harddisk. Batteritiden angives til tre timer, men der er mulighed for at tilkøbe ekstra 6 cell batteri, hvilket kan klemme batteritiden op på seks timer.

Skærmen har 8,9″ og en opløsning på 1024×600. Desuden er der kortlæser til fem forskellige hukommelseskort.

Maskinen kan forudbestilles hos bl.a. Fona.

Kilde: ComON

Læs mere om:


12 svar til “Acer Aspire One med 1.000 kr. i tilskud”

  1. Allan Bøgild Pedersen Says:

    Hej

    Fona skriver på deres side, at de kan levere den fra midten af september?

    http://www.fona.dk/default.aspx?m=2&i=305


  2. Dr. Phuzzichtkeit Says:

    Kildelinket er ændret til: http://www.comon.dk/news/acers.eee-draeber.faar.stor.rabat_37412.html

    På Fonas hjemmeside (som Allan linker til) står der ellers at den “har batterilevetid på op til 6 timer”. Det må vel betyde at den har 6 cellers batteri med allerede nu?

    Uanset: Os som venter glæder os!!!


  3. Kasper Hyllested Says:

    Ja, ComON skrev, at det var den første mininote med tilskud – det er jo ikke sandt, som faste læsere ved. Elgiganten har også en lignende aftale med TDC.

    Jeg tror dog først, at tilskuds-bærbare bliver udbredte, når 3G-modemmet er indbygget i maskinen og ikke kræver en ekstra – ret dyr – dongle. Så kan teleselskaberne nemlig bedre give tilskud direkte til computeren, når de ikke også skal levere et gratis 3G-modem.


  4. Martin Says:


  5. Kasper Hyllested Says:

    Så vidt jeg kan finde frem til på nettet, så er det rigtigt, at der ikke er en mekanisk køling. De fleste siger dog, at den ikke bliver meget varm (i modsætning til fx HP 2133, der bliver endog rigtig varm). Det skyldes nok primært forskellige CPU’er og deres strømforbrug.


  6. Dr. Phuzzichtkeit Says:

    Jeg mener det er en fejl at de ikke har en køler. Hvis du søger “acer aspire one” og “fan noise” på Google, kommer der en hel del poster op. Altså er der en eller anden form for mekanisk køling. Problemet som er beskrevet i posterne, at den larmer en hel del, skal dog kun være på XP-udgaverne (den som er i butikkerne nu (se under)). Jeg er dog også meget interesseret i at høre om det er rigtigt at der findes versioner uden køler!

    Jeg havde selv bestilt en One, som skulle komme i dag, men jeg blev ikke ringet op af Fona. Efter et par telefonopringninger endte jeg hos Acer Danmark. Grunden til manglende opringning var at jeg havde bestilt Linux-udgaven. Den kommer først i midten af september, som tidligere lovet. Det vil sige at det kun er XP-modellen som er i butikkerne nu.

    Da jeg alligevel var i kontakt med Acer fik jeg afklaret et tidligere spørgsmål. Batteriet som står i er kun et 3-cellers batteri. Dette gælder for alle de versioner som skal ud nu. Da jeg spurgte i Fona sagde de ellers at det var et 6-cellers batteri, både i butikken, på telefonen og på hjemmesiden (jeg kan se de har rettet det nu). Dette betyder en batteritid på max 3 timer. Man kan dog købe et 6-cellers batteri, som tilkøb, og altså ikke udskifte det som står i. Det skulle koste omkring 800 kroner, som så skal oveni. Det er meget ærgerligt, synes jeg. Dette kunne nemlig godt være dette som gjorde forskellen…


  7. Erik Says:

    Jeg har lige købt en Acer Aspire One med XP home og den larmer rimeligt meget hele tiden. Blæseren kører konstant ved mellem omdr.
    Bortset fra det er det en helt fantastiks lille maskine som har en rigtig god ydelse.
    Jeg fandt et lille program som kan styre blæseren efter cpu temperaturen og installerede det for et par dage siden. Nu starter den først blæseren når den kommer op på 60 gr. (temp kan indstilles) og det er ikke ret tit.


  8. k Says:

    Hvilket program er det som du har installeret, som kan styre blæseren..?
    Er der nogen der kan svare på hvad det koster at få fixet en acer computer som der fryser eller holder op med at fungere efter at den har været i brug et stykke tid.?


  9. F Says:

    Jeg har købt acer aspire one med XP home for 14 dage siden. Og ja den larmer en del fra blæseren.

    Er der en, som kan fortælle hvilket program det er, man kan installere, og som man kan kontrollere blæseren med?


  10. Henrik Falkentorp Says:

    Det må være dettte program, du tænker på:

    http://www.computentsystems.de/aceraspireonefancontrol/

    Mvh.


  11. R Says:

    Er der nogen der ved hvad type fan blæser der sidder i en Acer Aspire One 150X, vil gerne have den skiftet da den larmer ret meget, har prøvet den ovennævente program.. og det virker ret godt, har bare hørt at man kan udskifte blæseren til en anden model der stortset ikke larmer.

    på forhånd tak


  12. Ace Says:

    Jeg har aa1 med xp og kan oplye at det er den mest lydløse computer jeg nogensinde har oplevet. Og nej den bliver heller ikke varm efter brug.
    Et minus er at der er en fejl i BIOS som FLeRE har opdaget så vær forsigtig med at ændre BIOS.
    Det billigste 6 cell batteri til aa1 jeg har set i Danmark er hos Dustinhometil 662 dkr.( hvem de så end er???)
    http://www.dustinhome.dk/pd_5010189873.aspx











  • RSS PocketFreak.dk