Sti > Forside / Asus Eee PC / Ny mininote fra Asus: N10

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Ny mininote fra Asus: N10

29. september 2008 Kategori: Asus Eee PC

Asus er en meget stor virksomhed. Faktisk så stor, at den konkurrerer ikke bare med andre selskaber, men også sig selv.

Således har deres laptop-division udviklet en direkte konkurrent til deres egen Eee PC – som laves af en helt anden division i firmaet.

Den nye mininote hedder Asus N10, der benytter en Intel AtomN270-processor ganske som i andre mininotes. Men til gengæld minder designet om andre af Asus mere dyre laptops.

Det er dog ikke kun designet, der adskiller N10 fra andre mininotes. Det gør specifikationerne også. Hvor mange mininotes benytter Intels 945-chipset til grafik, så har N10 et nVidia GeForce 9300M-grafik chipset.

Det betyder bl.a., at N10 er den eneste mininote, der er i stand til at afvikle 3D-spil i fornuftig opløsning og med rimelige FPS, hvilket man kan forvisse sig om på nedenstående video:

Som man kan se, så er N10 større end både Eee 901 og Eee 1000, men den er stadig lille. Tastaturet er til gengæld dejlig stort. Se forskellen på størrelsen af de forskellige Asus-modeller på billedet herunder:

Asus størrelser

Der er den sædvanlige besætning af porte, dog med den undtagelse, at der både er HDMI og ExpressCard/34 på N10′eren. ExpressCard kendes også fra HP 2133. De første test viser, at den ingen problemer har med 480p HD-video, men lidt problemer med 720p. Så man skal altså ikke regne med en fuld HD-oplevelse på den lille skærm.

De øvrige specifikationer peger også på en rigtig topmodel: 320Gb SATA harddisk, 802.11a/b/g/n trådløst netværk samt 2 gigabyte RAM (DDR2).

Den endelige pris afventes stadig, men forventes at lande på ca. $600 US, hvilket svarer til Eee PC 1000.

Kilde: mobilecomputermag.com



7 svar til “Ny mininote fra Asus: N10”

  1. Lars Jacobsen Says:

    Den ser spændende ud – og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se flere mininotes som er lidt af det ene og lidt af det andet.

    Se f.eks. Lenovos Ideapad U110. Den er med Core 2 Duo processor i en mininote-form. Og nu N10 fra Asus som er en subnote med en mini-processor…nok mest for at holde prisen nede.


  2. Sebastian Says:

    Hvornår forventer man at denne computer vil ramme butikkerne?


  3. Lars J Says:

    Jeg ville gætte på at Asus løfter sløret for mere i oktober.


  4. timmy Says:

    nu skriver vi så november og intet nyt. Vil meget gerne snart se denne lækre sag i butikkerne eller på danske hjemmesider i det mindste.


  5. Lars Jacobsen Says:

    Ja, det er egentligt underligt. Asus har ikke meldt noget ud omkring dens ankomst. Desværre ser det ud til at alle lanceringer forsinkes noget – måske fordi man går efter at lave store aftaler med kæder i stedet for at lade dem sive fra distributøren som normalt.


  6. Sebastian Says:

    Skrev en mail til ASUS omkring computeren og deres svar var negativt. Denne model kommer ikke til Danmark, men derimod N20, som dog ikke er samme prisklasse. :(


  7. Timmy Says:

    WEeeee… Den kommer til Danmark… Min eneste ene… Vidste at tålmodig altid kan betale sig. Den kommer i løbet af de næste to måneder. SÅDAN !!!
    Og hvis man samtidig står og mangler en mobil vil jeg da nævne at Samsung GT-M7500, snart kommer i butikkerne.
    Det er Emporio Armani modellen. Den er laber.

    Timmy /out











  • RSS PocketFreak.dk