Sti > Forside / LG / Dansk pris på LG X110

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Dansk pris på LG X110

2. oktober 2008 Kategori: LG

LG X110 MomoForleden fortalte vi om LG’s kommende mininote, LG X110, som kendetegnes ved at komme i to modeller: Een med og een uden indbygget Turbo-3G-modem.

Nu er der også kommet en dansk pris og lanceringstidspunkt. Modellen uden 3G-modem indbygget kommer til at koste 3.299,- kr., mens modellen med modemmet indbygget vil stå i en pris på 3.999,-.

Begge modeller lanceres i denne måned.

Det vil være oplagt, hvis en af de store udbydere af 3G-modems, fx 3, TDC, Sonofon eller Telia, tog maskinen ind i sortimentet og solgte den med tilskud, ganske som de gør med de små USB-baserede modems, som man normalt får med, når man tegner et 6-måneders abonnement på mobilt bredbånd.

LG X110 benytter en Intel Atom-processor og har en skærm på 10,2 tommer. Vægten er på 1,19 kilo, og mininoten fås i hvid, sort eller pink. Opløsningen på skærmen er 1.024 x 600 og ganske som på Dells Inspiron Mini 9 er skærmen af LED-typen frem for LCD – det er ensbetydende med en tyndere og farvestærkere skærm.

Kilde: PC World

Læs mere om:


7 svar til “Dansk pris på LG X110”

  1. Caspar Says:

    Tror i ikke Mac snart melder sig på banen med de helt små mininotes?

    Udover macbook air selvfølgelig, men den er jo ikke ligefrem helt lille, selvom den er lækker.


  2. Kasper Hyllested Says:

    @ Caspar: Tvivler på Apple. Måske de laver en lille computer, men ikke i et prisleje, der kan konkurrere med de andre. Det ville ligne dem rigtig dårligt. Der har heller ikke været overhovedet rygter om den slags, så vidt jeg har set.
    Men til gengæld er der folk, der har installeret OS X på andre mininotes – selvom det ikke helt er lovligt :-)
    Det ville undre mig meget, hvis Apple ville gå ind på et marked, hvor profitten pr. maskine er så lav som den er på mininotes. Det kræver, at man sælger mange tusinde maskiner, før forretningen er helt rentabel. Og det tvivler jeg på, at en MiniMac ville gøre.


  3. Lars J Says:

    Jeg tror også at hvis Apple skulle have gjort det så skulle de have været først. Nu er markedet låst i en kamp om at levere lavere pris (sammen med teleselskaber).

    Nu er det op til hver enkelt producent at få deres producent til at være noget særligt eller bryde rammerne…mere om det på tirsdag :-)


  4. Caspar Says:

    Mere om det på tirsdag? hvad mener du?

    Hmmm, går og overvejer en at købe en mininote, men tror i ikke der kommer noget bedere efter nytår? det jo allligevel rimelig nyt og sådan, altså med bedre processorer og større harddisk


  5. jesper Says:

    ja til nytår er der helt sikkert noget bedre og / eller billigere – men det er der jo allerede næste måned :-)

    køb nu hvis du står og mangler en bærbar, det vil du ikke fortryde… den 901 jeg skriver fra er helt klart den bedste computeroplevelse jeg har haft.


  6. Timmy Says:

    ja, med de modeller som er kommet til DK på det sidste, så lyder det godt nok fristende at vente til et evt. januarudsalg ;)


  7. Henrik Says:

    Problemet med mininotes er vel at de allerede er så billige at vi ikke kan forvente de store prisfald, selv når teknologien bliver lettere forældet eller det bliver tid til udsalg.











  • RSS PocketFreak.dk