Sti > Forside / Acer, Anmeldelser / Anmeldelse: Acer Aspire One – Linux

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Anmeldelse: Acer Aspire One – Linux

5. oktober 2008 Kategori: Acer, Anmeldelser

Acer Aspire OneEn af Mininote.dk’s faste læsere, Benny Damsgaard, har købt en Acer Aspire One i Linux-udgaven. Han har skrevet en anmeldelse af maskinen, som vi bringer her.

Hvis du skulle have lyst til at skrive en anmeldelse til Mininote.dk, så er du også velkommen til det. Send den blot til mininote@live.dk.

————-

Klart positivt første indtryk

- Refleksioner efter en uge med Acer Aspire One – linux

Efter en uge med min nye Acer Aspire One (linux-udgaven) har jeg kun godt at sige om maskinen, og jeg kan kun på det varmeste anbefale den til andre der er på udkig efter en billig og driftsikker mininote.

Linpus Linux Lite
Den linux-distribution der er installeret på maskinen hedder Linpus Linux Lite. Linpus er baseret på Fedora 8 (http://fedoraproject.org/) distributionen som igen er en ”folkelig” udgave af den mere serverorienterede RedHat.

For den almindelige bruger er dette forhold ikke så væsentlig, udover at det betyder, at der allerede er en stor mængde software tilgængelig som relativt nemt kan installeres på maskinen.

Xfce brugerflade
I linux kan man selv vælge grafisk brugerflade. De mest almindelige er KDE (bruges bl.a. i opensuse) og Gnome (bruges bl.a. i Ubuntu). På Linpus har man imidlertid valgt at bruge Xfce (http://www.xfce.org/) som er en letvægts brugerfalde der især egner sig til små eller gamle computere.

For at øge brugervenligheden har man fra Acers side ydermere valgt at bytte det normale skrivebord ud med et menusystem, hvor man let og brugervenligt kan komme til de mest benyttede programmer. Fra fabrikken er der installeret en lang række programmer som OpenOffice, diverse medieafspillere, e-mail-klien, messengerprogram samt et par ganske underholdende spil.

Alt i alt fungerer Linpus distributionen ganske fornuftigt på maskinen. De installerede programmer dækker alle umiddelbare behov og maskinen starter ganske hurtigt op. Efter tryk på power er man helt oppe at køre og på trådløst netværk efter ca. 20 sekunder!

For at gøre Linpus oplevelsen endnu bedre, vil jeg dog anbefale, at man bruger lidt tid på at opdatere og tweake distributionen.

Vær ikke bange for tastaturet
Inden man går i gang, skal man huske på, at man i linux i høj grad bruger kommandoer og ændringer i konfigurationsfiler til mere avancerede opgaver. Det kan virke skræmmende de første par gange, men man vender sig hurtigt til det.

Ingen ændringer i konfigurationsfiler er dog ikke uden risiko, og derfor bør man, inden man for alvor går i gang, lave en geninstallations USB stick. Dette gøres ganske enkelt ved at starte en maskine op med den medfølgende geninstallations CD og følg guiden. Det kræver en USB stick på min 2GB.

Opdater og optimer
Når man får maskinen, bør man som det første opdatere distributionen. Dette gøres ganske let ved på skrivebordet at gå ind i indstillinger – live update. Herefter søger og installerer maskinen en række opdateringer. Det er bedst at opdatere gennem et alm. netværksstik, da det bl.a. er programmet til trådløst netværk der skal opdateres.

Hvis man har mod på det bør man også opdatere BIOS på maskinen. Nogle Acer Aspire One brugere har været plaget af, at blæseren i maskinen larmer en del. Denne fejl løser de seneste udgaver af BIOS’en bl.a. Du kan her (http://www.aspireoneuser.com/2008/09/17/bios-v3304-acer-aspire-one/) læse om, hvordan du opdaterer BIOS’en

Efter disse indledende opdateringer brugte jeg denne guide fra Register Hardware (http://www.reghardware.co.uk/2008/09/05/ten_aspire_one_tips/) til at optimere maskinen yderligere.

Et lidt gammelt udgangspunkt
En af ulemperne ved Linpus er at den er baseret på Fedora 8 som efterhånden er et par år gammel. Dette gør, at et par af de programmer som er installeret er af ældre data. F.eks. er Firefox version 2.14 og OpenOffice version 2.3. Dette findes der dog råd for. Her på denne side kan man finde yderligere guides til opdateringer og tweaks: http://www.linuxhaxor.net/2008/09/27/30-cool-acer-aspire-one-hacks/

Ikke alle er lige lette at gå til, så vær opmærksom på hvad du gør, og opdater kun, hvis du mener du har et reelt behov. Husk som altid: If it ain’t broke, don’t fix it.

Installer en ny mplayer
Som et minimum vil jeg dog anbefale, at man opdaterer den indbyggede mediaafspiller. Af rettighedsmæssige årsager kan den installerede version af mplayer ikke håndtere f.eks. xvid formatet. Det er der dog råd for. Gå ind på denne side (http://aspireonelinux.blogspot.com/) og følg guiden, så får du en mplayer som kan afspille stort set alt du hælder i den.

Foreløbig konklusion
Linpus er med et par enkle tweaks og opdateringer en ganske positiv oplevelse, især hvis man primært ønsker en mininote som kører stabilt og starter hurtigt op. Distributionen har dog sine begrænsninger, hvis man har lidt mere avancerede ønsker og krav. F.eks. er det ikke lykkes mig at få f.eks. CrossOverOffice (http://www.codeweavers.com/) til at virke. CrossOverOffice gør det muligt at afvikle en lang række Windows programmer på linux og er et ganske praktisk program.

De næste par dage er det derfor min plan at eksperimentere med andre distributioner på maskinen. Jeg skal nok give en melding om, hvordan det går.

—–
Benny er naturligvis klar til at svare på spørgsmål i kommentarfeltet.

Læs mere om: , ,


30 svar til “Anmeldelse: Acer Aspire One – Linux”

  1. Andreas Vig Logermann Says:

    Hej Benny

    Det var fedt med en test af softwaredelen :-). Har du nogle bemærkninger til hardwaredelen, specielt er jeg bekymret for tastaturet, og hvordan er skærmen med sine 8,9″ under forskellige opgaver.

    Selv tænker jeg at en 10″ netbook er absolut minimum for mig, uden dog at have noget reelt belæg eller erfaring for den påstand.

    - avl


  2. Benny Says:

    Jeg havde de samme “størrelses-bekymringer” som dig, inden jeg så maskinen live og prøvede den i butikken.

    Tastaturet kræver lidt tilvending og skærmen er ikke stor, men det vender man sig overraskende hurtigt til, og til surf, IM og lidt småskriverier fungerer den overraskende godt.

    I forhold ydelsen på resten af hardwaren, så er den overraskende potent. Både mindre 2d spil, xvid film og lign. kører glat og uden problemer.

    Jeg har ikke for alvor presset maskinen endnu, men umiddelbart virker det som om, at SSD disken er den største “hæmsko”. Det skulle dog kunne klares med lidt IO tweaks.


  3. Caspar Says:

    Hvad er IO tweaks? :)


  4. Benny Says:

    I korte træk går det ud på, at man ændrer på måden operativsystemet skriver på / bruger disken.

    På f.eks. Vista kører maskinen heletiden på disken. Da en HD er betydeligt langsommeren end f.eks. RAM går det ud over maskinens ydeevne.

    Du kan læse meget mere om SSD tweaks på linux her: http://blogs.zdnet.com/perlow/?p=9190


  5. Klaudia Says:

    Hej Benny,

    Jeg har et spørgsmål ang. programmerne.
    Jeg har set at den har et skriveprogram, regneark, men har den også power point?
    Er det rigtigt, at man sagtens kan arbejde med et linux skriveprogram og derefter bruge den på en windows computer?

    På forhånd tak for hjælpen.


  6. Benny Says:

    Hej Klaudia

    Maskinen har også et præsentationsprogram. Det hedder Impress og er en del af OpenOffice. Som udgangspunkt er det kompatibelt (dvs. du kan læse og skrive) med PowerPoint præsentationer, men der kan dog være problemer med enkelte mere avancerede præsentationer.

    Det er der dog også råd for. Der er kommet en nyere version af OpenOffice end end den der er installeret på maskinen fra starten. Den nyere version skulle være endnu bedre til at vise også meget avancerede præsentationer. Du kan her læse, hvordan du opgraderer: http://macles.blogspot.com/2008/08/upgrading-to-openoffice-241-on-acer.html. Som udgangspunkt skulle den dog fra starten (dvs. uden opgradering) kunne vise alle universitetsfordrag og lign. fejlfrit.

    Ja, man kan sagtens bruge OpenOffice til at læse og skrive Word dokumenter. Det eneste man gør er, at man vælger at den skal skrive i Word-format, når man gemmer filen. Så enkelt er det :-)


  7. Jonas Says:

    Hej Benny

    Overvejer at købe denne maskine (dog med xp). Min eneste bekymring er dog selve batteritiden og skærmen. Hvor lang tid holder den egentligt på dit 3-cells batteri? Kører skærmen på en opløsning der hedder 800*600 eller?


  8. Benny Says:

    Hej Jonas

    Opløsningen er 1024×600 (både på XP og i Linux). Konkret betyder det at man – især når man surfer – skal scrolle noget mere op og ned end man plejer. Da skræmen har den “rigtige” bredde er det dog ikke et problem ved f.eks. tekstbehandling og lign.

    Afhængigt af hvor meget du belaster maskinen, så er der batteritid til godt et par timers brug. Måske tre hvis du sparer på ressourcerne. Jo mere intensiv brug som f.eks, surf, spil og installation af programmer eller lign. jo kortere tid.


  9. tina Says:

    Hej Benny
    Jeg har lige fået min Acer one 110 hjem Mandag. Jeg har ikke fået den på mit trådløse netværk endnu.
    Jeg har prøvet alt. Selv et andet netværk, men aj heller her er jeg kommet på.
    Er det evt. Linux som er problemet. Eller er det mit netværk.
    Mine andre bærbare kobles på uden problemer.
    Har du et råd??
    MVH Tina Schandorff


  10. Emil Says:

    Hej
    Jeg har lige fået acer one med linux, jeg har bare det problem at jeg ikk kan finde ud af at køre programmer som jeg har downloadet, ved du evt. hvordan jeg gør det?

    MVH Emil


  11. benny Says:

    Hvilket format er programmerne i? Står der f.eks. .rpm til sidst eller er de .zip filer?

    Hvis det er .rpm format, og de er lavet til den linuxdistribution som kaldes Fedora, så dobbeltklikker du bare på filen og så åbner installationsprogrammet og installerer programmet.

    Hvis det er i .zip formatet (eller f.eks. .bz eller lign.) så pakker du det først ud (igen dobbeltklik) og bruger filbrowseren til at gå det sted hen du har pakket filen ud og dobbeltklikker på det du mener er hovedprogrammet. Hedder normalt ikke .exe som på Windows.

    Prøv at skriv lidt mere om hvad ud har hentet, så skal jeg se om jeg kan hjælpe.


  12. Mininote.dk » Blog Archive » Spil på Acer Aspire One – Linux versionen Says:

    [...] Linux et såkaldt pakkesystem til at hente og installere ekstra software. Som jeg har skrevet om tidligere, er der installeret Linpus Lite på Acer Aspire One. En distribution som er baseret på Fedora [...]


  13. Emil Says:

    Okay tak for hjælpen :D


  14. tina Says:

    Hej Benny
    Jeg har lige fået min Acer one 110 hjem Mandag. Jeg har ikke fået den på mit trådløse netværk endnu.
    Jeg har prøvet alt. Selv et andet netværk, men aj heller her er jeg kommet på.
    Er det evt. Linux som er problemet. Eller er det mit netværk.
    Mine andre bærbare kobles på uden problemer.
    Har du et råd??
    MVH Tina Schandorff


  15. Benny Says:

    Hmm. Underligt problem. Her er et par måder som evt. kan løse problemet.

    Hvis du har adgang til et netværk på kabel (alm. netværksstik) vil jeg anbefale, at du først bruger det til at komme på nettet og opdatere maskinen.

    Hvis du har sat kablet ind, når du tænder maskinen op, og din router er sat op til DHCP (dvs. at den automatisk giver din maskine et IP nummer. Det er langt de fleste og det er den med stor sandsynlighed når dine andre maskiner kan komme på) skulle du automatisk få adgang til internettet når maskinen er tændt.

    Gå derefter ind i indstillinger og tryk på liveupdate og følg guiden til at opdatere maskinen.

    Når du har genstartet, tager du netværkskablet ud af maskinen og går ind i indstillinger -> netværkscenter. Her trykker du på Ny for at oprette en ny forbindelse. Derefter vælger du WLAN og trykker på næste. Klik nu på Vælg. Nu skulle der komme en liste op over de tårdløsenetværk som din maskine kan se i nærheden. Hvis ikke trykker du på scan igen. Når du har fundet dit netværk markerer du det, trykker på ok og indtaster det kodeord som du bruger. Nu skulle du meget gerne komme på netværket.

    Normalt er routere beskyttet med kodeord der kan dog også være brugt MAC filter eller lign. Kig i manualen for din router for det.


  16. Chris Says:

    Jeg kan ikke tilmelde Netbank på min Acer Aspire med Linux/Firefox..
    ER det et almindeligt problem?


  17. Kos Says:

    Har haft min en uges tid og er imponeret. Og tak for anmeldelsen med de mange gode råd. Jeg har ALDRIG prøvet Linux før, så det er noget af en omvæltning, efter at Bill Gates har holdt mig i hånden i flere årtier!

    Særligt det faktum, at jeg er på nettet 20 sekunder efter start er en skøn oplevelse. Sådan.

    Men jeg kan heller ikke få min webbank til at funke – se evt. denne tråd (hvoraf mine webbank-trængsler – Forstædernes Bank – også fremgår):
    http://forum.mozilladanmark.dk/viewtopic.php?t=4249&highlight=webbank

    Det er heller ikke lykkedes mig at upgrade Firefox til 3.0, men nu vil jeg prøve linket nævnt af Benny.

    /kos


  18. Rasmus Says:

    Ville lige sige til Tina at jeg har haft det samme problem.
    Jeg kunne heller ikke få maskinen til at logge på mit trådløse netværk. Dette blev løst af sig selv da jeg skiftede fra wep 128 til wpa2. Har ingen ide om hvorfor linux ikke kunne oprette forbindelse på wep 128 bit.


  19. Mininote.dk » Blog Archive » Nye Linux oplevelser på Acer Aspire One Says:

    [...] udgaven er efterhånden et par år gammel. Som jeg har beskrevet i mine tidligere artikler (se her, her og her), er Linpus en ganske udmærket distribution til den hardware som er i Acer Aspire One, [...]


  20. links for 2009-01-30 | Smorum Says:

    [...] Acer Aspire One – Linux Mininote.dk » Blog Archive » Anmeldelse (tags: netbook acer aspire linux howto review) [...]


  21. Hans Says:

    Hey..

    Er der nogen der kan være behjælpelig med en dansk guide til at opdatere bios på aa1 linux?

    Jeg fatter nada af den engelske der linkes til længere oppe…

    Vh

    Hans


  22. MortenP Says:

    Hej

    jeg har også denne dejlige lille maskine, og har været inde og installere GIMP og Mozilla Thunderbird..
    hvordan får jeg tilført disse ikoner til “startmenuen” på maskinen?

    skal siges jeg IKKE er særlig Linux vant, men er dog ved at komme efter det med hjælp fra bl.a. denne side.


  23. jacob frandsen Says:

    hey

    jeg har lige købt en sådan acer. men den kan ikke montere min eksterne hdd?? er det pga. filsystemet?


  24. Mininote.dk » Blog Archive » Ubuntu med grafisk brugerflade Says:

    [...] af fordelene ved Linpus Lite Linux-distribution som følger med Acer Aspire One er  den grafiske brugerflade. Folkene bag Ubuntu-distributionen har i et stykke tid arbejdet med en udgave med en lignende [...]


  25. martin Says:

    hey. jeg har købt mig sådan en lækker maskine, men vil meget gerne ha den menu væk der er når den starter op. så man kan se hele baggrunds billedet. har fundet udaf og skifte baggrund, men den har det gamle std billede igen når jeg tænder den op. hva gør jeg mon galt?


  26. Karina Says:

    Hej,

    min datter har lige købt en Acer Aspire One, desværre er der sket et eller andet, for når hun stater den op, kommer
    der bare en blank skærm, det eneste hun kan se et “musen”.
    Der er ingen menu – eller noget. Er der nogen der har en idé til, hvad der kan være sket. Vi har prøvet de ting der står i manualen. Med at ændre lysstyrken, og FN F6 pg FN F5.


  27. martin Says:

    Hej min datter har købt en acer aspire one til gymnaisebrug. Vi kan ikke komme på internette med den. D.v.s der ståt :websiden kan ikke vises, der er ingen problemer med signalstyrken den viser fremragende. Hvis vi vi sætter strømforsyning til er der ingen problemer. Er der nogen der kan hjælpe.
    Mvh Martin


  28. Henrik Says:

    Hej.
    Er glad for min lille maskine. Har fået et problem, da jeg har købt en canon pixma mp620… kan simpelthen ikke få det til at snakke sammen.
    hilsen Henrik


  29. Kasper Says:

    Hej Benny.

    Jeg har købt en acer aspire one for at tage med ud og rejse. Jeg skal bruge den til at gå på nettet fra de hoteller i udlandet jeg skal besøge.
    Men nu hvor jeg så er kommet afsted, læs Bangkok, så vil den ikke gå på det wifi trådløse net, men gerne over kabel. Det er en holdbar løsning i et par dage ellers ikke. Jeg SKAL bruge den steder hvor der kun er trådløst netværk og håber derfor du kan hjælpe mig.
    Jeg krydser fingre og håber på hjælp fra dig.
    På forhånd tak.
    Med venlig hilsen
    Kasper


  30. Monica Says:

    Hej..
    Jeg har det problem at jeg simpelthen ikke kan finde ud af at skrifte min baggrund, eller i det hele taget at få en baggrund på min computer, når jeg højreklikker på billedet og trykker på brug som baggrund på skrivebordet eller hvad der nu står, sker der intet..

    håber du kan hjælpe, på forhånd tak.
    Hilsen Monica











  • RSS PocketFreak.dk