Sti > Forside / Asus Eee PC / Et stk. Asus Eee PC inkl. 3G-modem: En dollar

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Et stk. Asus Eee PC inkl. 3G-modem: En dollar

14. juli 2008 Kategori: Asus Eee PC

Asus Eee PC og 3G-modemOvre i Japan er de altid lidt længere fremme på teknik-området, og nu viser de måske vejen til en helt ny forretningsmåde, når det kommer til at sælge mininotes.

Det ser nemlig ud til, at teleselskaberne er begyndt at sælge en Asus Eee PC med Windows XP installeret og et eksternt 3G-modem for 100 yen, hvilket svarer til under 1 dollar. For at komme ned på den pris kræver det, at man tegner et data-abonnement, der løber i 2 år. Prisen for abonnementet er mellem 30 og 65 dollars om måneden, alt efter, hvor stort behov, man har (hastighed, datamængde).

Modellen kendes fra mobiltelefoner, og bl.a. Callme sælger også deres 3G-modems med en række andre produkter “oven i hatten”, eksempelvis GPS’er, herhjemme. Vi får dog næppe et lignende tilbud at se, da der er et forbud mod bindingsperioder på over 6 måneder for private, men måske vil vi se erhvervstilbud, hvor der ryger en Asus Eee PC eller en anden mininote med i købet for en lav pris.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mininotes og 3G-modems er oplagte følgesvende.

Kilde: jkOntherun

Læs mere om: , ,


Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk