Sti > Forside / Acer, Software, Tips & Tricks / Spil på Acer Aspire One – Linux versionen

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Spil på Acer Aspire One – Linux versionen

29. oktober 2008 Kategori: Acer, Software, Tips & Tricks

Hardwaren og softwaren på Linux modellen af Acer Aspire One signalerer ikke umiddelbart spillecomputer, men det er med ganske enkle opdateringer og lidt omtanke muligt at få en række ganske gode spiloplevelser på maskinen.

Jeg vil i denne artikel koncentrere mig om de spil som er skrevet direkte til Linux. Ved hjælp af programmer som f.eks. WINE og Cedega er det også muligt at afvikle Windows spil på en Linux maskine. Det vil jeg komme tilbage til i en senere artikel.

Opdater software kilder og drivere
Inden du går i gang med for alvor at eksperimentere med spil på maskinen, vil jeg anbefale, at du opdaterer dine softwarekilder og dine grafikkortdrivere.

Avanceret højremenu
I forhold til det første så bruger Linux et såkaldt pakkesystem til at hente og installere ekstra software. Som jeg har skrevet om tidligere, er der installeret Linpus Lite på Acer Aspire One. En distribution som er baseret på Fedora 8.

For at gøre oplevelsen lettere for nye Linux brugere har Acer lagt et menusystem ind over den normale Linux-brugerflade. Alt har dog en pris, og menusystemet gør det svært for alvor at komme i dybden og udnytte maskinens potentiale.

Inden vi går i gang, skal vi derfor have låst maskinen lidt op og have adgang til en mere avanceret højerekliksmenu. Det kan du læse mere om her.

Når du har den avancerede menu, kan du højreklikke og under System -> Add/Remove Software installere nye programmer og spil fra de officielle Fedora arkiver.

Nye softwarekilder
For nylig skete der desværre det, at der var et hackerangreb Fedoras servere. Selvom der ikke var tegn på, at nogen af pakkerne blev inficeret, valgte Fedora alligevel at lave helt nye kilder og fremover kun opdatere disse.

Som udgangspunkt er maskinen sat op til at bruge de gamle softwarekilder, men med et par enkle kommandoer kan du sætte dem op til at bruge de nye. Læs her hvordan.

Du har nu adgang til de nyeste pakker til din maskine. Jeg vil dog med det samme advare imod at opdatere alle pakker på maskinen. Det vil ødelægge systemet, og den eneste kur er en geninstallation.

Opdater dine grafikkortdrivere
De grafikkortdrivere der er installeret på maskinen, når du får den, er ikke de nyeste der findes til det indbyggede Intel grafikkort. Derfor er det første du bør gøre, hvis du vil have det meste ud af især dine 3D spiloplevelser, er at opdatere dine grafikkortdrivere.

At opdatere grafikkortdrivere på en Linux maskine er en anelse mere kompliceret end på Windows, hvor du bare skal dobbeltklikke på en installationsfil. Det er dog til at overskue, hvis du følger denne guide. I korte træk skal du køre et script som installerer nogen filer, opdatere xorg (google en fil kaldet xorg-x11-server-Xorg-1.3.0.0-47.fc8.i386.rpm og instaler den ved at dobbeltklikke) og derefter rette i et par konfigurationsfiler.

Husk at tage backup inden du går i gang og vær opmærksom på at skrive kommandoerne nøjagtigt af. Det nemmeste er klart at kopiere kommandoerne direkte ind i terminalen.

Allerede installerede spil
Vi er nu klar til at begynde at spille for alvor.

Når du køber en Acer Aspire One med Linux er der allerede installeret en række ganske udmærkede spil. Dem kommer du til ved at klikke på spilikonet på skrivebordet. Et par af spillene er prøveversioner af kommercielle spil, men der er også installeret klassiske opensource spil som f.eks. Frozen-Bubble 2 og SuperTux. Især det første er ganske vanedannede.

Frozen-Bubble 2

Frozen-Bubble 2


Super Maryo Chronicles
Hvis man er til klassiske platformspil, er der ingen vej uden om Super Maryo Chronicles (det er ikke en stavefejl). Spillet kan hentes her.

Man skal hente versionen til Fedora 8, og hvis du også vil have musik undervejs, skal du også hente ekstrapakken med musik.

Spillet installeres ganske let med dobbeltklik på pakken. Og du starter spillet ved at højreklikke (avanceret menu) og vælge spillet i menuen->Games.

Super Maryo Chronicles

Super Maryo Chronicles

3D spil
En af de mest klassiske 3D spil på Linux er det såkaldte PlanetPenguin Racer. Det handler i korte træk om, at du ”glider” en pingvin ned af et bjerg og samler sild op på undervejs. Hvis du har opdateret dine grafikkortdrivere, kører dette spil ganske fornuftigt og beviser, at det er ganske kraftfuld hardware som Acer har formået at pakke ned i den lille maskine.

Planet Penguin Racer

Planet Penguin Racer

PlanetPenguin Racer findes ikke på Fedoras servere, så derfor skal du google en fil som hedder ”ppracer-0.3.1-13.fc8.i386.rpm”. Den fylder ca. 6MB, og du installerer også den ganske let ved at dobbeltklikke på filen.

Add-remove software + Google = mange gode spiloplevelser
Gennem Add-remove software kan du hente mange andre gode spil. Personligt vil jeg en anbefale spil som Glaxium og B.A.L.L.Z. Bemærk at spillene ikke som udgangspunkt kommer frem i menusystemet på forsiden, men kun kan findes højreklik->Games.

Det er ikke alle spil der findes i de officielle kilder, så du kan også bruge Google til at søge rundt. Det eneste du skal huske er, at spillet skal være i en version der kan køre på Fedora 8.

Nu er det bare med at komme i gang. Let the games begin ….

Jeg svarer som altid gerne på spørgsmål.



2 svar til “Spil på Acer Aspire One – Linux versionen”

  1. Mininote.dk » Blog Archive » Windows programmer på Aspire One - Linux Says:

    [...] af programmet. Den nemmeste måde at gøre det på er gennem Add/Remove software (se tidl. artikler her for information om, hvordan du gør det). Husk at det er afgørende, at du har opdateret til de [...]


  2. Mininote.dk » Blog Archive » Nye Linux oplevelser på Acer Aspire One Says:

    [...] udgaven er efterhånden et par år gammel. Som jeg har beskrevet i mine tidligere artikler (se her, her og her), er Linpus en ganske udmærket distribution til den hardware som er i Acer Aspire One, og [...]











  • RSS PocketFreak.dk