Sti > Forside / Acer, Anmeldelser, Hardware, Tilbehør, Tips & Tricks / Sådan får du 7 timers batterilevetid med Acer One

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Sådan får du 7 timers batterilevetid med Acer One

1. november 2008 Kategori: Acer, Anmeldelser, Hardware, Tilbehør, Tips & Tricks

På Mininote.dk er vi blandt andet udstyret med en Acer One med Linux. Det er en god lille maskine som vi er mere end glade for. Desværre lader det medfølgende 3-cellede batteri en del tilbage at ønske – og det klarer maksimalt 2½ time med Wifi tændt.

Acer har desværre været langsomme til at få et 6-cellet batteri på gaden og efter sigende bliver prisen også ret høj.

Vi har dog fundet et et uoriginalt 6600 mAh batteri på ebay.co.uk, hvilket dermed har tre gange så stor kapacitet som Acers oprindelige 2200 mAh batteri.

Den fristelse kunne vi ikke modstå. Og for 559 kroner inklusiv porto bestilte vi et eksemplar hjem. Batteriet ankom 88% opladet og vores interne indikator afslørede straks at det betøde mere end 6 timers drift.

Nu har vi brugt batteriet et par dage og vores skøn er, at med wifi og god knald på skærmen kan vi arbejde i omkring 6 timer. Uden wifi stiger den tid med cirka 40 minutter. Som altid kan andres oplevelse svinge – og i skrivende stund siger den lille maskine 56% ladning og 4:03 timer tilbage.

Bagsiden ved det store batteri er, at det stikker omkring 1½ centimeter ned under maskinen og dermed får den til at stå lidt skråt. Det er dog ikke noget som generer os voldsomt.

Vægten stiger dog. Så vores Acer One vejer nu 1.255 gram. Det gør den lidt mindre mobil – men til gengæld kan vi nu klare os uden at tage laderen med overalt.

De uoriginale batterier fåes i flere farver. Vores Acer er blå og mens det leverede batteri er mat-blå så stikker det ikke alt for meget ud.

Men alt i alt: Er du træt af lidt over to timers batterilevetid kan det være en god ide at besøge www.ebay.co.uk. Husk dog at det er nemmest at batteriet sendes fra et europæisk land (ingen told og moms) samt at Ebay-sælgeren skal have en god rating. Husk også at brugen af et uorignalt batteri er på EGET ansvar.

(billeder af Acer One med 6600 mAh batteri følger)

Læs mere om:


4 svar til “Sådan får du 7 timers batterilevetid med Acer One”

  1. jesper Says:

    hmm hvis batteritid betyder så meget (600 kr. er jo en anseelig forøgelse af den samlede pris), så har man forhåbentlig købt en 901 eller lignende ;-)


  2. Lars J Says:

    Jeg har haft fingrene i både en 900 og 901 – og foretrækker pt. min Acer One på grund af det bedre tastatur.


  3. Katja Says:

    Kan man købe tilsvarende batteri til HP 2140 og hvad skal man kigge efter? synes nemlig kun jeg kan finde versionen med 3 cellet batteri:-(


  4. Lars J Says:

    Det er ikke ualmindeligt at det tager lidt tid før der kommer ekstraudstyr til nye modeller. Så tålmodighed desværre.











  • RSS PocketFreak.dk