Sti > Forside / Nyhed / Danmarks dyreste mininote: 7.524 kr. for en Acer Aspire One

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Danmarks dyreste mininote: 7.524 kr. for en Acer Aspire One

2. november 2008 Kategori: Nyhed

Acer Aspire One hos L'easy

Man kan efterhånden købe Acers Aspire One for ganske få penge, men hvis man har rigeligt af dem (altså pengene), så kan man også vælge at betale ikke mindre end 7.524 kr. for den.

I så fald skal man ringe til Peter fra L’Easy og bestille maskinen.

L’easy kører netop nu TV-reklamer for den lille Acer-maskine, og her fremgår det, at man skal betale kr. 99,- om måneden i 76 måneder (se tilbud her)

Når du så om lidt over 6 år ejer din Acer Aspire One, så er den nok så forældet, at den for længst er smidt ud.

Omkostningerne ved at købe en Acer Aspire One på afbetaling opgøres iflg. L’Easy til 32,3 pct. om året (ÅOP).

At købe en lille maskine, der normalt kan fås for under 3.000 kr. på afbetaling er ikke bare en dårlig forretning – det er en elendig forretning.

Har man ikke pengene på lommen, så bør man derfor se sig godt for, inden man bare ringer 8×8.

Vores råd er derfor:

* Sammenlign flere tilbud. Find den bedste pris, fx via www.edbpriser.dk.
* Lån penge, hvor det er billigst. Det er oftest i banken.
* Du kan sammenligne priser på banklån og kassekreditter på www.pengepriser.dk
* Hvis du kan, så afdrag i løbet af max et år. Om tre år er din mininote så forældet, at du næppe bruger den meget mere. Og så er det surt stadig at betale af på den hver måned.

Læs mere om:


4 svar til “Danmarks dyreste mininote: 7.524 kr. for en Acer Aspire One”

  1. Andreas Vig Logermann Says:

    Det er godt at i gør en samfundsindsats :-).

    Personligt forstår jeg ikke hvordan man kan finde på at købe på afbetaling.


  2. Martin Daugaard Stevnhoved Says:

    Det er jo helt vildt ….


  3. Nicolai Jørgensen Says:

    Det kan være at I lige skal slå begrebet “nutidsværdi” af en annuitet op, inden I bare konkluderer at 99 kr i 76 måneder bare svarer til multiplum af tallene…det er noget der hedder inflation, og den er faktisk høj i disse fantastiske tider!

    Men uanset hvad, skal man være godt dum for at købe noget som helst hos Leasy…

    /N


  4. Kasper Hyllested Says:

    @ Nicolai: Det kan du selvfølgelig have ret i, men det er jo ikke desto mindre ret besværligt at forudse – specielt i disse tider. Med lidt god vilje bør inflationen over de næste 76 måneder i gennemsnit ligge på ca. 2-2,5 pct., da det er ECBs målsætning, SVJV. Og selv fraregnet dette, så er renteudgiften særdeles høj. Også når man tager højde for muligheden for at fradrage renteudgifter i skatten.











  • RSS PocketFreak.dk