Sti > Forside / Asus Eee PC / Asus lancerer Eee Box til mediebrugeren

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Asus lancerer Eee Box til mediebrugeren

3. december 2008 Kategori: Asus Eee PC

Asus Eee BoxNogle vil mene, at Asus malker Eee-brandet ved hele tiden at lancere nye modeller, men her på mininote.dk er vi nu altid glade for nyheder fra den kant. Asus har nemlig formået at fornye og udvikle markedet voldsomt på ganske kort tid.

Den væsentligste nyhed fra Asus i nyere tid er nok deres Eee Box-maskiner, som er stationære computere bygget over samme koncept som de små bærbare Eee PC’er, dvs. strømbesparende, billige komponenter, lille størrelse og ikke mindst lav pris.

Eee Box’en er i manges øjne oplagte at bruge som mediemaskiner koblet til husets fjernsyn. Dermed kan man streame direkte fra nettet, afspille videofiler osv. Altså en slags mediecenter.

Nu lancerer Asus en ny serie Eee Box-maskiner, som er baseret på Intel Atom N270-processoren, som de andre mininotes. De to nye modeller hedder Asus Eee Box B204 og B206.

Begge har den samme lille størrelse, og som det mest interessante er, at der er dedikeret grafikkort samt HDMI, DVI-D og S/PDIF-udgange, så man netop kan tilslutte den fjernsyn og surround-anlæg.

Desværre er der hverken indbygget TV-tuner eller optisk drev. Den væsentligste forskel på de to modeller er, at B204 har indbygget Bluetooth og ikke mindst et indbygget batteri, som fungerer som en UPS, uninterruptible power supply. Det betyder, at maskinen fortsætter med at køre, selvom strømmen ryger. Umiddelbart en lidt besynderlig ting at indbygge, men peger måske i retning af, at Asus mener, at man med fordel kan bruge den som fil-/download-server, og være sikker på, at den altid er tilgængelig. Altså hvis det ikke lige var fordi, at netværksforbindelsen normalt også ryger sammen med strømmen. Men det kan jo klares ved at bruge et 3G-netværkskort.

Læs mere om de to nye modeller her.



Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk