Sti > Forside / Software, Tips & Tricks / Gode gamle spil til din mininote

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Gode gamle spil til din mininote

30. december 2008 Kategori: Software, Tips & Tricks

Langt de fleste mininotes er baseret på Intels Atom-processor, og selvom den yder flot, så er det ikke just spillemaskiner. I hvert fald ikke, hvis man vil spille de nyeste 3D-spil.

Men mindre kan jo også gøre det. Og vi er nok ganske mange, som har brugt adskillige timer på at spille spil, der i dag betragtes som “gamle” eller måske “forældede”. Ikke desto mindre så er lidt ældre spil oplagte på mininotes.

Og derfor kan man med fordel enten gå på jagt i kælderens gemmer efter de gamle spil, eller tage et smut over på en ny hjemmeside med det sigende navn “Good Old Games“. Her finder man nemlig en masse klassiske spil, som sælges ganske billigt og uden DRM-begrænsninger. Man finder bl.a. de klassiske FAllout-spil, Jagged Alliance og mange andre spændende titler. De fleste spil koster et par dollars, og der er sørget for, at det er “de nyeste versioner”, der er tilgængelige. Samtidig har folkene bag sikret sig, at spillene kan afvikles på Windows XP og/eller Vista, så de fleste mininotes skulle kunne følge med.

Der er også et par gratis spil, man kan hente og prøve af. Og det hele sker altså ovre på gog.com

Læs mere om:


Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk