Sti > Forside / Asus Eee PC, Nyhed / Asus Eee S101 med almindelig harddisk på vej

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Asus Eee S101 med almindelig harddisk på vej

1. januar 2009 Kategori: Asus Eee PC, Nyhed

Asus Eee PC S101Asus topmodel indenfor Eee PC-serien hedder Eee S101. Men på trods af flot design og gode specifikationer, så går det så som så med salget. Og det skyldes nok især den høje pris.

Det vil Asus gøre noget ved – altså både prisen og salget. Og ifølge Fudzilla skal det ske ved at lancere en H-udgave, altså Eee PC S101H. Forskellen på S101 og S101H skulle alene ligge i, at H’et står for Harddisk. S101 er i dag udstyret med en – dyr – SSD, flashbaseret disk.

S101H vil stadig være den tyndeste mininote med en 10,2 tommer skærm i Asus sortiment. Og vægten er 2,4 pund, hvilket svarer til 1,08 kg.

SSD er stadig væsentligt dyrere end traditionelle harddiske, så man kan se frem til en S101H med væsentlig større kapacitet og lavere pris. Til gengæld mister man så SSD’ens fordele, eksempelvis stødsikkerhed.

Eee PC S101 koster i dag ca. 4.600 kr. og er dermed den dyreste mininote fra Asus.

Kilde: Fudzilla

Læs mere om: ,


Et svar til “Asus Eee S101 med almindelig harddisk på vej”

  1. Johnny Krogsgård Says:

    Har du nogen idé om hvor prisen for H-modellen vil ligge?

    Jeg har selv lige købt en S101, og må sige jeg er glad for købet..











  • RSS PocketFreak.dk