Sti > Forside / Hardware, HP, Nyhed / AMD parat til mininotes

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

AMD parat til mininotes

6. januar 2009 Kategori: Hardware, HP, Nyhed

amd-athlon-neoMed undtagelsen af VIA-chipsettet i HP 2133 er det Intel, som har siddet på mininote-markedet. Først med den gamle Celeron processor i Eee 700 og 900 – og så med Intel Atom, der sidder i 95% af alle mininotes.

AMD er dog ikke parat til helt at overlade kamppladsen til Intel. For, ifølge PC World, er de nu på vej med AMD Athlon Neo.

Processoren – og det lige så vigtige chipset til motherboardet – skal dog ikke gå direkte op imod Intels Atom. I stedet satser AMD på maskiner i 12″-klassen – og på at matche dem med ATI Radeon grafikkort (ATI er ejet af AMD). Dermed mener AMD at kunne levere hardware til små, meget tynde bærbare, som alligevel er kraftige nok til at afspille HD video. Det kan en Intel Atom dualcore i dag – ifølge vores egne test – men kun lige ved og næsten og i stationære computere. Med tilføjelsen af et grafikkort vil en del af mediefunktionerne, såsom HD, kunne klares af den specialiserede og krafrige grafikkortprocessor.

Bagsiden ved alt den ekstra kraft er selvfølgelig et øget batteridræn – men for nogen vil tilføjelsen af (langsom i forhold til en stationær) 3D-grafik og muligheden for HD-afspilning været rigtig interessant. Og det er endnu en funktion i mininotes, som ellers har været reserveret til de “rigtige” bærbare.

Der er endnu ingen priser på AMD Athlon Neo endnu, men en af de første modeller vil ifølge PC World, komme fra HP.



Et svar til “AMD parat til mininotes”

  1. Mininote.dk » Blog Archive » HP klar med første AMD Neo bærbar: dv2 Says:

    [...] Den er lige på grænsen til at være en mininote, og egentligt det man kalder en subnote. Men den er interessant, for der er tale om den første officielle udmelding om en lille bærbar baseret på AMDs nye Neo processor – som vi skrev om forleden. [...]











  • RSS PocketFreak.dk