Sti > Forside / Acer, Software, Tips & Tricks / Nye Linux oplevelser på Acer Aspire One

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Nye Linux oplevelser på Acer Aspire One

11. januar 2009 Kategori: Acer, Software, Tips & Tricks

Den Linux distribution (en afart af Linpus) som følger med Acer Aspire One i Linux udgaven er efterhånden et par år gammel. Som jeg har beskrevet i mine tidligere artikler (se her, her og her), er Linpus en ganske udmærket distribution til den hardware som er i Acer Aspire One, og den vil med ganske få tilpasninger (se her for en mængde gode tips) kunne tilfredsstille langt de fleste brugere. Efter et stykke tid er det dog ikke usandsynligt, at trangen til nye og mere moderne Linux oplevelser kommer op i en. Det gjorde det i hvert fald i mig!

Masser at vælge imellem
Det er der også råd for. En lang række Acer Aspire One brugere har eksperimenteret med, at få flere af de allermest moderne Linux distributioner til at virke på Acer Aspire One. Og i dag findes der guides til at få både openSUSE, Archlinux, Slackware og ikke mindst Ubuntu til at virke på Acer Aspire One.

Udover de mere officielle distributioner er også en række entusiaster på eget initiativ gået i gang med at lave specialdesignede letvægts-distributioner til Acer Aspire Ones – i Linux-sammenhæng – lidt aparte hardware (se. f.eks. Kuki Linux).

Endte med Ubuntu
Jeg har selv været flere af de ”moderne” distributioner igennem med varierende succes. Til sidst landede jeg dog på Ubuntu 8.10 (den seneste) som jeg efterhånden har haft på maskinen i et par måneder. Og den kan jeg på det varmeste anbefale.

Fordelen ved at bruge en ”stor” distribution som Ubuntu er, at der findes oceaner af software som allerede er compilet og klar til brug i den seneste udgave, og som kan installerede med et enkelt klik eller to. Nemt og ligetil.

En af fordelene ved Ubuntu er den megen software. Her kører jeg f.eks. OpenOffice 2.4, Microsoft Excel 2007 (igennem Crossover Office) og har MSN-Messenger alternativet Pidgin og C-64 emulatoren Vice 2.1 klar.

En af fordelene ved Ubuntu er den megen software. Her kører jeg f.eks. OpenOffice 2.4, Microsoft Excel 2007 (igennem Crossover Office) og har MSN-Messenger alternativet Pidgin og C-64 emulatoren Vice 2.1 klar.

Sådan gør du
Hvis du har mod på at udvide din Linux-horisont, er det forholdsvis ligetil. Det nemmeste er at følge denne guide som er målrettet til Acer Aspire One udgaven med SSD. Jeg har selv brugt den med stor succes flere gange.

Det eneste du skal have, inden du går i gang, er en 2GB USB-stick, en computer med internetadgang, adgang til internet via et netværkskabel og et par timer. Herefter følger du bare guiden.

Mere RAM
Linux udgaven af Acer Aspire One kommer desværre kun med 512MB hukommelse. Det er fint til Linpus men i underkanten til Ubuntu. Ubuntu kører uden problemer med 512MB, men den vil bruge disken en hel del, og da den indbyggede SSD disk desværre ikke er blandt de hurtigste, kan det give ventetud og deraf følgende frustrationer.

Jeg vil derfor anbefale, at du opgraderer maskinen med 1GB, så den har i alt 1,5GB RAM. Det er en lidt større operation, som i korte træk kræver, at du skiller hele maskinen af. Af en eller anden grund, har Acer valgt IKKE at bygge en port i bunden af maskinen til brug for RAM-udvidelse, selvom der er en fin sokkel på undersiden af bundkortet lige over bundpladen.

Jeg købte 1GB PC5300 fra Kingston til 149 kr. og brugte en halv time til at installere den ved hjælp af denne YouTube guide. Det er alt andet lettere når man ser det ”live”. Og det var klart investeringen værd. Både Linpus og isærdeleshed Ubuntu kører bedre.

Masser af hjælp online
Hvis du får problemer undervejs er der masser af hjælp online. På dette fora kan du hente hjælp til netop Ubuntu på Acer Aspire One og på dette fora diskutteres guiden fra før.

Du skal endelig ikke holde dig tilbage. F.eks. havde jeg et problem med, at mit trådløse netværk stoppede med at virke efter et par dages brug. Det fik jeg efter ganske kort tid hjælp til. Hvis du får problemet er kuren ganske enkelt, at du lukker ned og tager batteriet ud i et par minutter, og så kører netværket igen (som jeg skrev: aparte hardware).

Held og lykke. Der venter masser af gode Linux oplevelser der ude.



7 svar til “Nye Linux oplevelser på Acer Aspire One”

  1. Mininote.dk » Blog Archive » Ny kerne på Acer Aspire One med Ubuntu Says:

    [...] jeg tidligere har beskrevet (se her), er Ubuntu 8.10 en god Linux distribution på Acer Aspire One. Fra starten understøtter [...]


  2. Martin Leopold Says:

    Hej Mininote.
    Jeg står over for samme valg og jeg ville høre om du havde mere detaljerede erfaringer med de øvrige Ubuntu varianter til Aspire One?

    Jeg tænker på eeebuntu eller Kuki, som er lavet specifikt til Aspire One. Det virker tiltalende, at den out-of-the-box er sat op specifikt til den maskine.

    - Martin.


  3. Benny Says:

    Hej Martin

    Oprindeligt prøvede jeg eeeBuntu inden den ændrede navn til EasyPeasy. Jeg syntes dog ikke den fungere optimalt på det tidspunkt. Jeg har ikke kunnet for UNR (den officielle Ubuntu variant til netbook) til at fungere.

    Jeg venter mig også meget af Kuki, og jeg har tænkt mig at anmelde den så snart den foreligger i en stabil udgave. P.t. er den i en tidlig RC, og skulle stadig være lidt upoleret.

    Jeg er p.t. i gang med at teste en ny distribution som hedder DreamLinux. Den er baseret på Debian og kan køre rent fra USB. Jeg regner med at kunne publicere noget i løbet af et par dage.


  4. Martin Leopold Says:

    Hej Benny.
    Af en eller anden årsag har Kuki folkene fjernet links til download, så jeg prøvede at give Ubuntu UNR en tur. Umiddelbart har jeg ikke haft nogen problemer i den halve time den har ligget på min maskine – så med lidt held har de rettet de problemer du havde.

    Suspend/resume virker upåklageligt, webcam, osv. og så virker deres grafiske skal meget lækker.

    - Martin


  5. Benny Says:

    Hej Martin

    Ja, RC1 er væk som direkte link. Du kan dog godt stadig få adgang til den ved at bede om det på IRC. Brug linket chat på hjemmesiden.

    RC2 kommer dog allerede om ca. 2 uger, og jeg tror det kan betale sig at vente på den. RC1 blev fjernet fordi den trods alt stadig var for rå i kanterne.

    Godt at høre du fik UNR op at køre. Er selv ved at ligge UNR interfacet ovenpå min normale 8.10 installation. Ser ud til at køre ok indtil videre.

    Benny


  6. Søren Larsen Says:

    Hej Benny

    Jeg er tændt på ideen med at køre Ubuntu. Omvendt nyder jeg også at være på nettet blot 30 sekunder efter at have tændt minien.
    Hvor lang tid tager det for Ubuntu 8.10 at startet op?

    Og hvad med den trådløse forbindelse. Har selv dårlige erfaringer med dette under Ubuntu 8 på mine to stationære (ofte 5 til 10 minutter om at få forbindelse). Har det givet problemer på minien?

    Hilsen
    Søren


  7. Martin Leopold Says:

    Hej Søren.
    Jeg har imellemtiden opgraderet til Ubuntu 9.04 i den udgave der hedder Nebook Remix eller UNR. Den er nettop kommet i en betaudgave og virker rigtig godt for mig.

    Selve boot-sekvensen tager ca. 25 s på min maskine. Når først den er startet, har jeg ikke bemærket at den er langsommere til at finde trådløst netværk end den oprindelige Linpus.

    http://cdimage.ubuntu.com/releases/9.04/beta/

    Mvh.
    Martin Leopold.











  • RSS PocketFreak.dk