Sti > Forside / Nyhed / 3 skruer helt op til 14,4 Mbit/s

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

3 skruer helt op til 14,4 Mbit/s

27. januar 2009 Kategori: Nyhed

3 mobilt bredbåndsSom den første operatør i Danmark har 3 nu skruet op for hastigheden på det mobile bredbånd til 14,4 Mbit/s i 80 procent af netværket. De er dog endnu ikke klar med hardware til den høje hastighed. Det fortæller ComON.dk.

3 øger nu kapaciteten i sit netværk ved at skrue den teoretiske maksimumhastighed op til 14,4 Mbit/s i 80 procent af netværket. Den højere hastighed betyder, at mange mobile bredbåndskunder vil opleve, at hastigheden på deres eksisterende abonnement bliver højere, men ingen vil endnu kunne nå op på de høje hastigheder.

Når den højere hastighed i første omgang udelukkende vil komme kunderne til gode i form af en forbedret kapacitet i netværket, skyldes det, at der endnu ikke findes hardware på markedet, der understøtter de høje hastigheder. Den nye hardware kommer formentlig på markedet i løbet af foråret, lyder det i en skrivelse fra 3.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til, hvorvidt det er muligt at opgradere ens nuværende modem, der kan klare 7,2 Mbit/s, til den nye hastighedsgrænse, eller om det så koster noget for nuværende kunder at opgradere til den nye hardware, hvis det ikke er muligt.

Kilde: ComON

Læs mere om:


Comments are closed.










  • RSS PocketFreak.dk