Sti > Forside / Acer, Tips & Tricks / Ny kerne på Acer Aspire One med Ubuntu

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Ny kerne på Acer Aspire One med Ubuntu

8. februar 2009 Kategori: Acer, Tips & Tricks

kernelindex_5Som jeg tidligere har beskrevet (se her), er Ubuntu 8.10 en god Linux distribution på Acer Aspire One. Fra starten understøtter distributionen langt hovedparten af hardwaren i Acer Aspire One og kører med ganske små tilpasninger godt og stabilt.

Der er dog enkelte mindre ting som ikke fungerer 100 % “out of the box” (se en fuldstændig liste her). En af grundene til det er bl.a., at det pågældende hardware ikke er understøttet i den kerne (Kernel version 2.6.27.10) som udgør “hjernen” i Ubuntu 8.10. Til forskel fra Windows er det i Linux-kernen at langt hovedparten af hardwareunderstøttelsen findes i Linux. Det er kun i relativt begrænset omfang, at man bruger eksterne drivere.

Dette er dog ikke det store problem. Linux-kernen udvikles hele tiden og er relativ nem at opdatere. Lige før jul kom en ny version (version 2.6.28) som blandt en masse andre gode ting (se her) nu også understøtte en række af de småting der mangler på Acer Aspire One.

Ubuntu har endnu ikke officielt frigivet en 2.6.28 kerne til Ubuntu 8.10, men en entusiast under navnet SICKBOY har compilet en version specielt til Acer Aspire One.

Du kan på denne side hente de to filer der er nødvendigt at opgradere (linux-image og linux-headers). Du installerer dem ganske enkelt ved at dobbeltklikke på filen fra dit skrivebord og følger instruktionerne på skærmen. Nemt og ligetil.

Husk at denne kerne KUN virker på Ubuntu. Du kan IKKE bruge den på Linpus distributionen som følger med maskinen.

Held og lykke. Det er afgjort “besværet værd”.

Læs mere om: , ,


4 svar til “Ny kerne på Acer Aspire One med Ubuntu”

  1. Andreas Vig Logermann Says:

    Hvor “sløv” er Acer Aspire One med Ubuntu 8.10? Er der forskel hvor godt de forskellige netbooks performer med Ubuntu 8.10?

    -Andreas


  2. Benny Damsgaard Says:

    På SSD udgaven af Acer Aspire One kan den godt “hænge” en anelse ved mere diskintensive applikationer.

    Det er desuden en god ide, at putte ekstra RAM i maskinen (se mine tidligere artikler om hvordan) så du kommer op på 1.5GB totalt.

    Endelig bør man slå alle desktop-effekter og lign fra.

    Så vidt jeg ved, er der ikke den store forskel på, hvor godt Ubuntu kører på de forskellige netbooks. Langt hovedparten af hardwaren er understøttet fra starten, og resten kan relativt nemt komme op at køre ved kernel opdatering og lign.

    Personligt venter jeg med spænding på den næste udgave af den distribution som hedder Kuki Linux (http://www.kuki.me/). Den er bygget på Ubuntu og har dermed alle fordelene ved Ubuntu. Samtidigt er den dog meget let, hurtig og strømbesparende.

    Jeg poster en anmeldelse, når den er klar.


  3. andreas Says:

    Jeg forsøgte mig i går med crunchbang #! linux (som live-boot fra usb). Det kørtesuper stærkt på den nye acer 10″. Helt klart hurtigere end den rene ubuntu (chrunchbang er bassereet på ubunutus minimalCD – bruger openbox istedet for gnome ´m.m.).

    Så det kan anbefales . men jeg ved stadig ikke hvordan jeg får det indbygget 3g modem til at fungere… (i hverken den ene eller anden linux version)


  4. Benny Says:

    Hej Andreas

    Ja, jeg har selv haft kig på Crunchbang, men er endnu ikke nået til den.

    Jeg vil tro, at også DreamLinux virker på din acer 10″. P.t. er jeg ved at teste den nye UNR udgave af Ubuntu Jaunty som p.t. er på teststadiet. Virker p.t. upåklageligt.

    Kommer en lille artikel om det en af dagene :-)











  • RSS PocketFreak.dk