Sti > Forside /

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Skal Asus Eee være en spillemaskine?

13. august 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Asus Eee PC, Tilbehør

Eee StickI de fleste anmeldelser af mininotes som Asus Eee PC kan man læse, at de små maskiner kan det meste, men ikke spille spil.

Måske er det den slags udtalelser, som har fortørnet Asus-ledelsen så meget, at de har tænkt “Vi skal vise dem”. I hvert fald har Asus lanceret intet mindre end en trådløs game-controller som man kender det fra spilkonsoller.

Controlleren vil blive solgt i en pakke sammen med understøttede spil, når man køber den nye stationære Eee-box og visse udgaver af bærbare Eee PC’s.

Ganske som de trådløse controllere fra den populære Nintendo Wii, så vil Asus Eee stick, som de hedder, have en “motion detector” indbygget, så det ikke blot er tryk på knapperne, der registreres, men også de bevægelser, man laver med hånden.

Asus mener selv, at Eee Stick er velgenet til sports-spil, spil hvor der skal sigtes og skydes, samt spil, hvor der styres fra side til side, fx fly- eller racerspil.

På de 2 batterier, der skal i en Eee Stick skulle man kunne spille på sin Eee PC i 72 timer. Eee Stick kommer med en RF dongle, som sættes i PC’en. Den benytter altså ikke Bluetooth.

Asus “indrømmer” dog, at Eee Stick ikke er mere velegnet til Eee PC end alle andre computere – det vigtige er, at spillene er designet til den.

H/T: eeepc.dk

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk