Sti > Forside /

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

HP lancerer mininote-website

29. oktober 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: HP

HP har i forbindelse med lanceringen af de to nye mininotes, HP Mini 1000 og 700, også lanceret et særligt website om maskinerne.

Her kan man bl.a. se noget af det tilbehør, som HP sælger til maskinerne, ligesom man kan finde flere informationer om det særlige software, som er præ-installeret på maskinerne.

Se selv mere på hp.com

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Første test af HP Mini 1000

29. oktober 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: HP

Selvom HP først nu har frigivet oplysninger om deres nye Mini 1000, så har engadget.com allerede haft fingrene i maskinen og begået en såkaldt “hands on”-artikel.

Her kan man bl.a. læse mere om den nye software, som HP har udviklet til sine mininotes.

Et af de store spørgsmål ved HP Mini 1000 og 700′eren er dog ikke afklaret endnu: Hvor høj er opløsningen på skærmen?

HPs første mininote, HP 2133, havde en høj opløsning, men meget kunne godt tyde på, at det ikke er tilfældet med de nye skærme. HP har nok ønsket at holde prisen nede og levetiden på 3-celle-batteriet oppe, og har derfor valgt en mindre skærmopløsning.

Ydermere ser det ud til, at HP har fundet på nogle interessante udvidelsesmuligheder.

Standardbatteriet er på tre celler, men HP skulle være klar med 6-cellet version til januar. Indbygget 3G-modem skulle allerede komme i december.

HP skulle også lancere et “HP Mini Mobile Drive”, der indeholder en SSD-disk. Umiddelbart er det blot et almindeligt USB-drev, men der er en særlig port til det på maskinen, så det forsvinder fuldstændig, når man sætter det i.

Derudover skulle HP planlægge at lancere et såkaldt “HD video decode accelerator mini-card.” Det er ikke helt sikkert, hvad det dækker over, men formodentlig noget hardware, som gør det let og hurtigt at afvikle HD-video på maskinen.

Bemærk i øvrigt, at prisen ifølge Engadget bliver $399 for HP Mini 1000.

Læs Engadgets artikel og se de mange billeder her.

UPDATE:

Så er det blevet afklaret, hvad skærmopløsning de nye HP-maskiner får:

HP Compaq 700 får en 10.2″ Single channel-skærm med en opløsning på 1024×600.
HP Mini 1000 får en 10.1″ Single channel-skærm (Brightview Infinity Display) med en opløsning på 1024×576

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

HP klar med nye mininotes

29. oktober 2008 | 10 kommentarer | Kategori: HP

HP Mini 1000Som vi skrev om forleden, så er HP nu klar med afløserne til HP 2133 Mini.

HP afslører overfor mininote.dk, at der kommer to nye netbook-serier, HP Mini 1000 og Compaq Mini 700, til privatbrugere med store 10,2 tommer skærme, Windows XP og Intel Atom processor.

HP Mini-Note 2133 blev lanceret i Danmark for nogle måneder siden. Den er mest beregnet til forretningsfolk, men snart kommer der to nye netbooks fra HP til privatbrugere:

- Vi har oplevet en enorm efterspørgsel efter netbooks og kommer derfor nu med to nye serier, der kan klare alle de basale pc-behov på farten. De kommer også med helt ny software, der gør det endnu lettere at være på farten. Og så har de et stort dansk tastatur, så man ikke mærker forskel på at skrive på dem i forhold til almindelige bærbare, siger Mogens Balle, markedschef hos HP.

De to nye netbooks hedder HP Mini 1000 og Compaq Mini 700 og vil som standard have 10,2 tommer skærme, stort dansk tastatur, Windows XP og den nye Intel Atom processor, så man kan forvente en lang batterilevetid.

Compaq Mini 700 er den lille personlige assistent
Compaq Mini 700 er en lille netbook, der blot er 2,5 cm tyk, så den giver maksimal mobilitet og har et stiligt sort design. Der er indbygget webcam og mikrofon, trådløst netværk og Bluetooth. Med den store 10,2 tommer widescreen BrightView skærm og et tastatur i næsten fuld størrelse (92 pct. af normal), hvor bogstaverne er placeret samme sted som på normale tastaturer og en vægt på et kilo, er det meget komfortabelt at bruge Mini 700 til internet og andre dagligdags pc-opgaver. Med indbygget webcam og mikrofon kan man holde kontakten med venner og familie uden problemer. Da kræfterne kommer fra den strømbesparende Intel Atom N270 (1,6 GHz) processor holder batteriet længe.

HP Mini 1000 med nyt HP software
HP Mini 1000 i et onyx-kabinet med et hvirvel-mønster er også blot 2,5 cm tyk og har en vægt på 1,1 kg, så den er til at have med overalt. Den har en 10,2 tommer widescreen BrightView skærm og et tastatur i næsten fuld størrelse (92 pct. af normal). Den drives ligeledes af en kraftig Intel Atom N270 (1,6 GHz) processor. Harddisken er en superstille SSD-harddisk. Der er indbygget webcam, mikrofon, trådløst netværk og Bluetooth, så man altid kan blive forbundet til net eller andre mobile enheder, hvor end man er.

HP lancerer samtidig sit nye Mobile Internet Experience og HP MediaStyle-software på Mini 1000. Det er software, som gør det nemmere at se videoer, fotos, lytte til musik og meget mere. Med en overskuelig brugerflade er det muligt at opdele pc’ens skrivebord i kategorier som favorit-programmer, hjemmesider, video, musik, e-mail og andet. Webdelen kan tilpasses med ens fire favorit-hjemmesider. Samtidig bliver opstartstiden minimeret, da der er øjeblikkelig adgang til net-browser, e-mail, onlinevideo og videochat. Med den ekstra USB-enhed, HP Mini Mobile Drive, er det muligt at få op til 8 GB ekstra harddiskplads.

HP Mini 1000 Vivienne Tam Special Edition
HP Mini 1000 fås også i en Special Edition, hvor designeren Vivienne Tam har dekoreret en Mini 1000 med sin “China Chic” stil. Det er et skarpt rødt design med bl.a. lyserøde og lilla blomster. Det beskyttende hylster, der medfølger, er i samme design.

Vivienne Tam Special Edition er HP’s første computer skabt af en modedesigner. Det vejer blot 1,1 kg med en skarp 10,1 tommer BrightView Infinity skærm, Intel Atom N270 (1,6G Hz) processor, webcam, mikrofon, trådløst netværk samt Bluetooth.

Tilgængelighed
* HP Compaq Mini 700 kan købes i danske butikker fra april 2009. Prisen er endnu ikke fastsat.
* HP Mini 1000 kan købes i danske butikker fra april 2009. Prisen er endnu ikke fastsat.
* HP Mini 1000 Vivienne Tam Special Edition kan købes i danske butikker fra april 2009. Prisen er endnu ikke fastsat.

HP starter med at sælge engelske versioner af de nye netbooks i visse lande i Europa omkring årsskiftet. Hvornår vi får dem at se i Danmark er endnu uvist.

Læs artikler om: , , , | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk