Sti > Forside /

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Anmeldelse af Lenovo S10-2

1. juli 2009 | Kommentarer slået fra | Kategori: Anmeldelser, Lenovo

Lenovo S10-2Lenovos indtog på mininote-scenen med S10-modellen var en stor succes, og nu har kineserne deres næste version klar.

Der er tale om en opgraderet version af S10′eren, og altså ikke en helt ny model. Derfor har den meget passende fået navnet Lenovo S10-2.

Men er den blevet dobbelt så god, og er den værd at bruge sparepengene på?

PC World har testet og anmeldt Lenovo S10-2 – og du kan læse hele anmeldelsen her.

Specs: Atom N280 cpu, 1 gb ram, 160 gb harddisk, 10,1″ skærm med 1.024 x 768 pixels og 3-cellet batteri.

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |

Video med Lenovo S10-2

17. maj 2009 | Kommentarer slået fra | Kategori: Lenovo, Nyhed

Vi blev aldrig rigtigt fans af Lenovo S10e. Den var for billigt bygget, havde et tastatur som var under middel og var i det hele taget lige så anonym som f.eks. LG’s maskiner. Faktisk virkede den mere bygget til det store kinesiske Lenovo-hjemmemarked end til vesten.

Men måske er der håb for Lenovo med S10-2. Som navnet antyder er der tale om en 2´er i IdeaPad-serien.

I følge de første hands-on indtryk er tastaturet større og touchpadden er bedre. Enkelte har dog brokket sig over at S10-2 kommer med en blank skærm i stedet for den matte skærm, som S10e blev leveret med.

Læs artikler om: , | Af: Lars Jacobsen |

De 10 mest populære

4. marts 2009 | 4 kommentarer | Kategori: Nyhed

Samsung NC10Her på mininote.dk lægger mere end 1000 mennesker hver dag browseren forbi, og mange af dem kommer fra søgemaskiner.

Ud fra vores statistik kan vi se, hvad det er, der fører folk til siden, og her er det tydeligt, at mange søger direkte på navnene på bestemte mininotes. Vi har opstillet en top 10 over de mest brugte søgestrenge i februar måned, der ledte folk direkte til mininote.dk.

1. Samsung NC 10
2. LG X110
3. Acer Aspire One
4. Medion Akoya Mini
5. Lenovo S10
6. MSI Wind U120
7. MSI Wind U100
8. HP Mini 1000
9. Sony Vaio P
10. HP 2140

Listen er måske ikke helt dækkende for interessen, men vi er da i hvert fald ikke i tvivl om, at mange læsere er interesseret i Samsungs populære og roste NC 10-model, ligesom LG X110 også stadig trækker en del opmærksomhed, selvom den ikke just er den nyeste model på markedet.

De fleste vil nok savne Asus Eee PC på listen, og der er da heller ingen tvivl om, at mange finder frem til mininote.dk ved at søge på en eller anden eee-kombination, fx eee pc, asus eee, eee box, eee 901 osv. Og lægger man alle søgningerne på eee i en eller anden form sammen, så kommer Asus da også ind på en klar førsteplads.

I øvrigt kan vi fortælle, at i hele år 2009 er det LG X110, der ligger på førstepladsen, skarpt forfulgt af Samsung NC10 og Lenovo S10 tager bronze. Men meget kan jo nå at ændre sig. Vi kan også fortælle, at den side, der bliver vist oftest, er vores januar-historie om netop Samsung NC10, hvor der også har været rigtig mange kommentarer fra jer læsere. Dem er vi meget glade for, så bliv endelig ved med dem.

Læs artikler om: , , , , , , , , , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo S10 får storebror: S12

17. februar 2009 | 3 kommentarer | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo S12Lenovos nye IdeaPad S20 får en 12 tommer skærm og bliver leveret med Windows XP, der efter sigende skal drives frem af Intels Atom N280 processor, og deres GN40 chipset. Prisen kommer til at ligge tæt på 600 dollar – altså omkring 3500 kroner i USA. Det fortæller aod.dk.

Lenovo må regne med at sætte prisen lidt højere end ellers tiltænkt, da de må betale mere for Atom-processoren hos Intel, end hvis de ville bruge cpu’en i en mindre bærbar. Intel har nemlig bestemt, at man får en prisfordel, hvis den sidder i en lille netbook, frem for hvis man bruger den i en model med større skærm – formodentlig for at tilskynde pc-producenterne til at bruge for eksempel Core 2 Duo i deres større maskiner og holde Atom-cpu’en i netbooks. Det skriver Digitimes.com.

Men det er muligt det kan betale sig for Lenovo at betale lidt mere for cpu’en for at undgå den benhårde konkurrence, der er på markedet for netbooks med 10-tommer skærme. I hvert fald bliver det spændende at se om Lenovo kan følge succesen fra S10 op.

Kilde: aod.dk

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |

Opgrader din mininote

8. februar 2009 | 13 kommentarer | Kategori: Hardware, Spørg Læserne, Tips & Tricks

lenovo-s101Vi har lige fået en Lenovo s10 ind på mininote som vi er ved at lege lidt med. Umiddelbart lever den ikke helt op til vores forventninger til en Lenovo, men den har en god detalje: Under et låg i bunden er der direkte adgang til harddisken på 2,5″ tommer og den enlige RAM-klods. Så det vil være en smal sag at opgradere til f.eks. 2 gigabyte RAM og en 320 gigabyte harddisk eller et SSD-drev.

Det fik mig til at tænke på hvad modeller der ellers er nemme at gå til når indmaden skal forbedres. Jeg har prøvet at samle en oversigt her – er der nogen som mangler, så smid en kommentar så vi kan blive klogere:

Acer Aspire One: Håbløs. Jeg har personligt skilt min Acer One (Linux) ad flere gange og for at sætte mere RAM i skal keyboard, kabinet, wifi-kort og til sidst motherboard løftes ud. Kun for den avancerede brugere. Se guide til at skille Acer One helt ad her.

HP2133: Ikke nemt, men til at klare. Se en guide her.

MSI Wind: Middel til nem. Se PC Worlds guide til opgraderingen her.

Lenovo s10: Nem. Der er en plade i bunden som giver direkte adgang til både hukommelse og harddisk. Se billedet her.

Samsung NC10: Nem. Der er efter sigende indbygget en låge i bunden til hukommelsen. Se guide her. Vores nc10 er på kontoret, så vi kan ikke bekræfte det – update følger.

…men hvad med Eee 901 eller LG X110? Skriv en kommentar hvis du har prøvet det eller ved hvordan.

Læs artikler om: , , , , , , | Af: Lars Jacobsen |

Lenovo S10 med stort batteri på vej

27. november 2008 | 2 kommentarer | Kategori: Lenovo

I går fortalte vi, at Lenovos meget roste mininote, ideaPad S10, er på vej ud i de danske butikker.

Og i dag kan vi så også afsløre, at Lenovo måske er på vej med en model med et 6-cellet batteri. Det fortæller Engadget.com i hvert fald, og som dokumentation har de tilmed et billede af maskinen med det store batteri monteret.

Lenovo S10 med stort batteri

Lenovo S10 bliver solgt i Tyskland med et seks-cellet batteri for €329, hvilket svarer til ca. 2450 danske kroner. Men hvis modellen kommer til Danmarks, skal vi nok forvente, at prisen bliver noget højere.

Mange mininote-producenter har lovet modeller med større batterier end de 3-celler, som er standard, men der har været store problemer med leverancerne af de små batterier, simpelthen fordi batteriproducenterne ikke har været gearet til at matche den store efterspørgsel, og det tager åbenbart lang tid at få produktionen af sådan noget op i gear.

Læs artikler om: | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo IdeaPad S10e kommer til Danmark i december

26. november 2008 | 12 kommentarer | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo ideaPad S10Så er det officielt. Vi har tidligere talt med Lenovo omkring deres IdeaPad-serie hvor Lenovo “ikke ville afvise” at den kom til Danmark.

Men nu skulle den være god nok. I dag tikkede følgende besked ind af døren:

Lenovo i Danmark introducerer sin første Netbook-model, IdeaPad S10e, med en 10″ skærm. IdeaPad S10e leveres med Intels Atom 270-processor, Windows XP Home, 1GB RAM, 160 GB harddisk, WiFi og Bluetooth samt et ExpressCard 34 slot til fx installation af 3G. Denne model sælges til en vejl pris på kr. 2.396 ekskl. moms (kr. 2.995,- inkl. moms) og fås i farverne rød, hvid eller sort fra begyndelsen af december.

Dermed er HPs 2133 alvorligt under pres på business-markedet. For med en pris på lige under 3.000 kroner og Lenovos gode generelle kvalitet virker S10e som en vinder. Vi prøver selvfølgelig at skaffe et eksemplar hurtigst muligt.

Og i øvrigt: Er det noget du kunne finde på at købe?

Læs artikler om: , | Af: Lars Jacobsen |

Lenovo S10 får topkarakter af Wired

28. oktober 2008 | 1 kommentar | Kategori: Lenovo

Lenovo ideaPad S10Lenovo IdeaPad S10 er en af de bedste mininotes på markedet. I hvert fald, hvis det står til Wired.com, som har testet flere mininotes.

S10 vejer lidt mere end 1,2 kilo, og kører på Intels 1,6Ghz Atom-cpu. Du får også de obligatoriske 1GB ram, men så er der også opgraderinger på flere andre pladser. For det første er skærmen 10,2 tommer mod de 8,9 tommer som flere andre producenter vælger, og harddisken har også fået et skub op til 160GB, så du ikke skal spare på musik og video, bare fordi du bruger en netbook.

Lenovo S10 kører Windows XP, og selvom der ikke er tale om et ydelsesmonster, giver Wired S10 karakteren 9 ud af 10 og siger at den er helt i toppen af netbook-kategorien. Et stort plus er prisen, der begynder ved 400 dollars, altså 2100 kroner, hvilket tyder på at den også bliver konkurrencedygtig når den engang når til Danmark.

Kilde: Wired.com via aod.dk

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo ideaPad S10 snart klar

4. august 2008 | 8 kommentarer | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo ideaPad S10Forleden fortalte vi om rygterne om Lenovos kommende mininote. Nu er der kommet væsentligt mere kød på historien

Laptop Magazine har nemlig fået fat i en masse billeder og detaljer om den kommende mininote fra kineserne.

Først og fremmest: Maskinen får navnet Lenovo ideaPad S10 og kommer altså i familie med subnotebook’en ideaPad U110. Lenovo lancerer en version i USA med Windows XP og en version med Linpus Linux Lite i resten af verden.

Størrelsen på maskinen er 9.8 x 7.2 x 0,81 tommer, hvilket rundt regnet svarer til 24,7 x 18,1 x 2 centimeter. Vægten er 1,1 kilo.

Skærmen er på 10 tommer og har en opløsning på 1024 x 600 pixel, hvilket vel efterhånden er standarden for mininotes.

Mininoten har 802.11b/g Wi-Fi og Bluetooth, en Ethernet-netværksport (10/100 Mbps), 1,3 megapixel webcam, 2 USB-porte, SD-kort og som noget ekstra interessant: ExpressCard-slot. Denne port er oplagt at bruge til eksempelvis 3G-modems, som også fås hos eksempelvis 3. Til gengæld må man så nøjes med to USB-porte, hvilket vi kun har set på HP 2133 Mini – ellers er standarden vist tre porte efterhånden.

Der kommer to versioner, som adskiller sig på RAM og harddisk.

Ellers lyder de hårde specifikationer således:

* CPU: 1.6GHz Intel Atom processor
* Skærm 10 tommer 1024 x 600 pixel
* RAM: 512MB eller 1GB
* Harddisk: 80GB eller 160GB
* OS: Windows XP eller Linpus Linux Lite
* Forbindelse: Ethernet, 802.11b/g, Bluetooth
* Udvidelse: 2 USB porte, SD-kort, Express card,VGA

Prisen bliver tilmed konkurrencedygtig. Den lille udgave med 512 MB RAM og 80 GB harddisk koster $399, hvilket med dagens kurs svarer til 1.912 kr. Den store udgave koster $50 mere, hvilket svarer til 2.151 kr.

Ifølge Laptop Magazine vil Linux-versionen blive solgt i Mexico, Indien og udvalgte dele af Asien og Europa. Om det inkluderer Danmark er endnu uvist.

Til gengæld kan amerikanerne i hvert fald se frem til at kunne købe den fra den 28. september i år.

Vi er dog noget skuffede over, at Lenovo – hvis ThinkPad-linje er legendarisk – har glemt at sætte den geniale lille TrackPoint på tastaturet. Den er ellers oplagt til mininotes. Sammenholdt med, at designet er meget langt fra de traditionelle ThinkPads kunne det tyde på, at Lenovos egne designere ikke har været med inde over, men at Lenovo blot har købt en maskine færdig ude i byen og sat sit navn og logo på. Desværre.

Se flere billeder og informationer om den lille Lenovo-maskine her.

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk