Sti > Forside /

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Lenovo ideaPad S10 snart klar

4. august 2008 | 8 kommentarer | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo ideaPad S10Forleden fortalte vi om rygterne om Lenovos kommende mininote. Nu er der kommet væsentligt mere kød på historien

Laptop Magazine har nemlig fået fat i en masse billeder og detaljer om den kommende mininote fra kineserne.

Først og fremmest: Maskinen får navnet Lenovo ideaPad S10 og kommer altså i familie med subnotebook’en ideaPad U110. Lenovo lancerer en version i USA med Windows XP og en version med Linpus Linux Lite i resten af verden.

Størrelsen på maskinen er 9.8 x 7.2 x 0,81 tommer, hvilket rundt regnet svarer til 24,7 x 18,1 x 2 centimeter. Vægten er 1,1 kilo.

Skærmen er på 10 tommer og har en opløsning på 1024 x 600 pixel, hvilket vel efterhånden er standarden for mininotes.

Mininoten har 802.11b/g Wi-Fi og Bluetooth, en Ethernet-netværksport (10/100 Mbps), 1,3 megapixel webcam, 2 USB-porte, SD-kort og som noget ekstra interessant: ExpressCard-slot. Denne port er oplagt at bruge til eksempelvis 3G-modems, som også fås hos eksempelvis 3. Til gengæld må man så nøjes med to USB-porte, hvilket vi kun har set på HP 2133 Mini – ellers er standarden vist tre porte efterhånden.

Der kommer to versioner, som adskiller sig på RAM og harddisk.

Ellers lyder de hårde specifikationer således:

* CPU: 1.6GHz Intel Atom processor
* Skærm 10 tommer 1024 x 600 pixel
* RAM: 512MB eller 1GB
* Harddisk: 80GB eller 160GB
* OS: Windows XP eller Linpus Linux Lite
* Forbindelse: Ethernet, 802.11b/g, Bluetooth
* Udvidelse: 2 USB porte, SD-kort, Express card,VGA

Prisen bliver tilmed konkurrencedygtig. Den lille udgave med 512 MB RAM og 80 GB harddisk koster $399, hvilket med dagens kurs svarer til 1.912 kr. Den store udgave koster $50 mere, hvilket svarer til 2.151 kr.

Ifølge Laptop Magazine vil Linux-versionen blive solgt i Mexico, Indien og udvalgte dele af Asien og Europa. Om det inkluderer Danmark er endnu uvist.

Til gengæld kan amerikanerne i hvert fald se frem til at kunne købe den fra den 28. september i år.

Vi er dog noget skuffede over, at Lenovo – hvis ThinkPad-linje er legendarisk – har glemt at sætte den geniale lille TrackPoint på tastaturet. Den er ellers oplagt til mininotes. Sammenholdt med, at designet er meget langt fra de traditionelle ThinkPads kunne det tyde på, at Lenovos egne designere ikke har været med inde over, men at Lenovo blot har købt en maskine færdig ude i byen og sat sit navn og logo på. Desværre.

Se flere billeder og informationer om den lille Lenovo-maskine her.

Læs artikler om: , , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo på vej med billig mininote

2. august 2008 | 1 kommentar | Kategori: Lenovo, Nyhed

LenovoLenovo er nok mest kendt for sine relativt dyre bærbare, men nu ser det ud til at arvtagerne til IBM også vil ind på mininote-markedet.

Hidtil har kineserne ellers satset på den dyre ende med deres Ideapad U110, men rygterne siger, at vi allerede til september kan regne med at se en billig mininote fra Lenovo, og selvom det er begrænset med informationer om maskinen, så mener DigiTimes at vide, at det er Quanta Computers, der skal producere de to forskellige modeller, der er tale om.

De to modeller adskiller sig på skærmstørrelsen: Een med en 8,9 tommer stor skærm og en med 10,1 tommer.

Begge vil have en harddisk på 160 gigabyte og benytte en Intel Atom-processor.

Prisen bliver mellem $400 og $600. De kommer i fire farver, bl.a. hvid og pink. Og mon ikke, der også kommer en klassisk ThinkPad-sort.

Det mest interessante ved denne nyhed er nok, at Lenovo er kendt for at bygge solide bærbare computere i en god kvalitet. Hidtil har mininotes – undtagen HP 2133 Mini – ikke just været præget af solid byggekvalitet. Samtidig kan man håbe, at Lenovo vil bruge den klassiske trackpoint-teknologi i stedet for museplader.

Læs artikler om: , | Af: Kasper Hyllested |

Lenovo IdeaPad U110 i test

17. juni 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Lenovo, Nyhed

Lenovo ideaPad U110Kinesisk ejede Lenovo vil også med på mininote-bølgen. De har bare kun taget den lille del og smidt ideen om den lave pris væk. Resultatet er Lenovo IdeaPad U110. Til en pris på knapt 8.600 danske kroner. Desværre bliver den røde mininote af Lenovo i Danmark betegnet, som en forbrugermaskine og dem sælge den danske afdeling af Lenovo ikke.

U110 er ellers interessant nok på trods af prisen. Den leveres med en 1,6 gigahertz Core 2 Duo processor, 2 gigabyte ram og en sløv 4.200 rpm 1,8” 120 gigabyte harddisk. Skærmen er på 11 tommer og med en opløsning på flotte 1.366 x 768 pixels. Det er en smule mere end HPs 2133, som har en opløsning på 1.280 x 768 pixels på dens lille 8,9” skærm.

Vægten for U110 er på 1,1 kilo, men så er det også med det lille batteri. Det batteri er de fleste test enige om er alt for lille. I PC World Australiens test klarede U110 sig således kun i 50 minutter, mens det store batteri ydede en mere respektabel tid på tre timer.

Du kan læse mere om IdeaPad U110 i PC Wold Australiens anmeldelse. Sådan en har PC World USA også lavet. Det samme har C|Net Asia.

Læs artikler om: , | Af: Lars Jacobsen |









  • RSS PocketFreak.dk