Sti > Forside /

Boganmeldelser på dansk – Abonnér via RSS

Snowflake: Bedre mikrofon til din mininote

8. oktober 2008 | Kommentarer slået fra | Kategori: Tilbehør

SnowflakeEt af de problemer, som tydeligvis plager mange mininotes, er kvaliteten af mikrofonerne. Om det er placeringen eller dårlig hardware kan være svær at afgøre, men det er hævet over enhver tvivl, at man ikke får en særlig optimal lydkvalitet, hvis man eksempelvis benytter Skype eller andre VoIP-klienter til webcam- eller lydsamtale. Eller hvis man eksempelvis benytter sin mininote som en slags diktafon.

Og det er jo faktisk en oplagt idé at bruge sin mininote til. Langt de fleste mininotes har i dag indbygget webcam, og flere af Linux-distributionerne leveres med eksempelvis Skype installeret.

Løsningen på problemet kan hedde Snowflake. Det er en lille mikrofon, som klipses på skærmens top og sluttes til en ledig USB-port. Der er ikke brug for hverken strøm eller ekstra drivere, og kvaliteten skulle være væsentligt bedre.

Prisen er ca. 69 dollars, men så er den til gengæld også så lille, at den let kan være med i tasken sammen med mininoten.

Se selv mere hos producenten.

Læs artikler om: | Af: Kasper Hyllested |









  • RSS PocketFreak.dk